Familien blokerer Ferrari-skifte

Adrian Newey har aldrig været en del af Ferrari, men tilbuddet har han fået (flere gange). Hver gang har svaret været nedslående for den stejlende hingst. Adrians familie er skyld i det manglende skifte.

Christian Horner giver Adrian Newey en RB5 i gave . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 18/11 2011 klokken 16:11

Adrian Newey kunne være manden, der bragte VM tilbage til Ferrari, hvis bare han ville skifte til de røde. Det vil han dog ikke, og det er familiens skyld. Adrian vil ikke undvære sin familie, der bor i England.

Ferrari har tidligere prøvet at have en udviklingsafdeling i England, dengang John Barnard var designeren, men det kom aldrig til at fungere.

Derfor har vi kun set Adrian Newey hos engelskbaserede hold ligefra March, Williams til McLaren og Red Bull Racing.

Red Bull showcar-kører Adrian Newey
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Det fortalte Adrian Newey til den spanske tv-station ’Canal 9’:

“Der er ikke nogen direkte årsag, der har bare aldrig været det rette tidspunkt til at gøre det.”

”Og så er der min familie og mine børn i England, så det vil være en omvæltning for dem at være nødt til at bo i Italien.”

”Det er en skam, fordi det er et stort hold, og lige som mange kørere drømmer om at køre for Ferrari en dag, det samme gælder for ingeniører.”

Adrian Newey i bilen, der er fader til RB6, RB7 og næste års RB8
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Hvad angår næste års Red Bull RB8, så bliver det ikke en revolution, selv om mange forventer det.

”Folk tror jeg har sagt det, men det har jeg ikke.”

“Det bliver en evolution af RB5, bilen der startede denne serie. Sidste års bil var baseret på den, og ligeså var denne (RB7, red.).”

”RB5 er faderen til dem alle.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Austin har en uge McLaren-Honda i fremtiden »