Sutil ikke til Ferrari

Der har været en del rygter om at Adrian Sutil skulle have en fremtid hos Ferrari. Det benægtes nu af hans manager.

Adrian Sutil . Copyright Force India

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 27/12 2011 klokken 12:12

Et af rygterne der har verseret gennem det meste af december måned, har været at Adrian Sutil, som netop er blevet sat på gaden af Force India, skulle være i forhandlinger med Ferrari om et sæde fra 2013.

Selvom rygterne har været stædige nok, og endda har fået sammensat det således at Sutil skulle have næste år hos Williams, for derefter at smutte til de stejlende hingste, benægtes det nu af hans manager, Manfred Zimmermann.

”Selvom det er en drøm for enhver kører og hans manager, så er Ferrari definitivt ikke en mulighed. Der er dog stadig muligheder i Formel 1, og vi forhandler stadig. Mere kan jeg ikke sige på dette tidspunkt,” lyder det fra Zimmermann.

Skulle det lykkedes for Sutil at blive på Formel 1-gridden, er Williams det mest sandsynlige hold til at tage tyskeren.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel klar til at komme i gang igen Alonso scorer Tschumi »