Australiens GP. 1. frie træning. Button hurtigst

Klokken 02.30 kørte den første Formel 1 racer ud på Formel 1 banen i Albert Park og det blev en Toro Rosso med australske Riccirado ved rattet der fik lov til at åbne ballet på den regnvåde bane og dermed fik startet 2012 sæsonen.

Button er klar . Copyright McLaren Group

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/3 2012 klokken 04:03

Det var en våd bane, der bød kørerne velkommen til Formel 1 sæsonen 2012, men heldigvis regnede det ikke længere, hvilket betød at der var god aktivitet lige fra starten.

Som vi er vant til, fra de tidligere sæsoner, var der blot tale om installationsomgange de første minutter, selvom Nico Rosberg på sin første omgang, lige skulle presse Mercedesen lidt mere end der var asfalt til, dog uden at komme i større problemer.

Hjemmebanefavoritten Mark Webber i Red Bull sad klar i bilen da tiden blev sat i gang, men det var angiveligt mest for tilskuernes skyld, da han hurtigt valgte at stige ud af bilen for at lade de andre hold sørge for at tørre bane.

Omkring 15 minutter inde i denne første træning, begyndte flere at påbegynde en fuld omgang, så vi kunne se de første tider, men ingen valgte at køre over målstregen før Ricciardo tog hele turen rundt efter 19 minutter.

En halv time inde i træningen, ville Karthikian ud for første gang i HRT raceren, der endnu ikke officielt er blevet testet på en bane, uden den store succes, da han omkring halvvejs ude på første omgang, fik problemer med at få raceren i gear og måtte parkere den spanske racer.

Kort efter HRT parkeringen, kom Mark Webber så endelig på banen, til stor glæde for de mange fremmødte tilskuere.

Med godt 50 minutter tilbage af træningen, begyndte vi for alvor at se holdene komme på banen for at sætte tider, dog fortsat på regn og intermedia dæk, selvom det var tydeligt at se at banen var ved at være tør.

Første bil ude på slicks, var Sauber raceren med Perez bag rettet. Han kom ud lige over halvvejs inde i denne første træning, men selvom det så tørt ud derude, listede Perez meget stille og roligt rundt. Det var da også tydeligt, at det var glat derude med dæk uden mønster.

Med en halvtime tilbage, kom der endeligt lidt mere gang i tørvejrsdækkene og det var tydeligt at se på tiderne, der faldt godt og grundigt, selvom det samtidig var tydeligt at se, at topholdene ikke fyrrede den helt af, selvom Webber med 28 minutter tilbage, var hurtigste mand på banen.

Den første time af denne første træning i 2012, har på ingen måde vist hvordan styrkeforholdet ligger mellem holdene, men efter at tørvejrsdækkene er kommet på, begynder vi at se nogle rimeligt hurtige tider, især fra Mercedes AMG racerne og især Michael Schumacher.

Med total fokus på det der sker på banen, har man det med at overse hvad der sker udenfor banen. Men med under 20 minutter tilbage, mangler vi fortsat at se Jenson Button og hans McLaren racer tage en tur rundt i Australien.

Med lige under 17 minutter tilbage, kom Jenson Button dog på banen for få sat gang i sin racer. Hamilton er samtidig rykket op som nummer 2, hvilket trods Buttons sene ankomst til årets første Formel 1 træning, lover ganske godt for McLaren.

Felipe Massa gider ikke at kører hele træningen, men vælger at lege lidt i sandkassen med 14 minutter tilbage. Massa melder tilbage til pitten, at han mener det var en teknisk fejl, men replay viser at det er brasilianerens egen skyld, da han sætter det ene hjulsæt udenfor banen, hvor der fortsat er vådt.

Med 10 minutter tilbage, kører Jenson Button en rigtig hurtig omgang, der er over et halvt sekund hurtigere end Michael Schumachers hidtil hurtigste omgang. McLaren ser rigtigt stærke ud.

Selvom der var mange biler på banen de næste minutter, var der ikke rigtigt nogen der var ude for at markere sig. Kimi Raïkkönen kom dog endeligt ud og fik sat en tid, efter de havde valgt at ændre på styrtøjet på Lotus raceren.

Efter tiden var udløbet, var Alonso i gang med et sidste forsøg, men selvom det så ud til at han virkelig prøvede, så var han håbløst langt efter Jenson Button, der slutter som den første der er hurtigst i 2012.




OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Horner tror på hård konkurrence Paffett hos Force India i Australien »