Kinas GP: 1. frie træning

1 træning i Kina, var fugtig og relativ kedelig, til de sidste 5 minutter, hvor der trods let nedbør, blev kørt igennem. Hamilton endte som den markant hurtigste, mens Mercedes racerne igen viste stor styrke.

Pedro de la Rosa i regnen . Copyright HRT F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 13/4 2012 klokken 05:04

Tørvejr, men fugtig bane bød kørerne velkommen til Kina, hvor Kinas Formel 1 Grand Prix weekend blev indledt klokken 4 her til morgen.

Det betød at alle valgte at foretage deres installationsomgang på intermedia dækkene, selvom banen tydeligt var tør på store dele.

Allerede 13 minutter inde i denne første træning kommer Lewis Hamilton på banen med sliks. Men mere bemærkelsesværdigt er det, at McLaren raceren er udstyret med noget der i første omgang ligner en mega defuser, men som nok mere gemmer på et nyt avanceret måleredskab.

Kort efter Hamiltons tur rundt på sliks, ser vi flere af de andre hold følge efter, her iblandt begge Ferrarier. Der bliver på dette tidspunkt fortsat ikke sat tider.

Efter den normale stilstand de første 20-25 minutter, bliver der pludselig fyldt med biler på banen, da der kommer meldinger ud om at der er regn på vej.

Estimatet lød på en halv time til regn, men kun få minutter senere hører vi meldinger om at det så småt er begyndt at regne.

De første tider nåede dog at blive sat inden banen kunne erklæres våd, med Mark Webber som den hurtigste og eneste under 1.40.

Med 25 minutter tilbage af den første træning, begyndte flere hold igen at sende deres kørere på banen, i tiltro om at de vil kunne bruge de indsamlede data til noget. Tiderne på dette tidspunkt var dog fortsat langt fra Webbers hurtigste tid.

Selvom der er mange der er ude og bl.a. Sebastian Vettel går til den, er det tydeligt at der ikke bliver sat hurtige tider og man kan også se på on-board kameraet, det der fortsat kommer lidt nedbør.

Især anden sektor på banen er markant langsommere end tideligerer, mens den første ikke er så våd.

Dog er banen nu så tør, at det ikke giver mening at kører på intermedia dæk, hvorfor vi begynder at se de første på sliks. De er dog ikke hurtige.

Med 6 minutter tilbage af første træning, var der kun 19 ud af de 24 kørere der havde sat en tid. Mest bemærkelsesværdigt er det, at Alonso ikke har sat en tid.

I de døende minutter, nåede banen trods alt at blive så tør at der igen blev mulighed for at sætte gode tider, hvilket Webber benyttede sig af til at forbedre sin tid markant og blev den første under 1.39. Schumacher og Hamilton var dog kun lige over 1.39 på dette tidspunkt.

Banen blev do kraftigt forbedret og Hamilton rykkede pludselig et sekund af sin egen hidtil bedste tid, hvilket sendte ham komfortabelt i front. En tid han på sidste omgang, napper endnu et sekund af, hvilket sender ham ned tæt på 1.37.

Slut for første frie træning. Lad os håbe den anden bliver mere spændende.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Placeringstraf til Hamilton i Kina Kinas GP: 2. frie træning »