7 løb tilbage

Efter to tredjedele af sæsonen, så kaster vi et blik tilbage og et blik frem

Og så sagde han... . Copyright Mercedes AMG

Af: Tomas Hansen (th@bmf1.dk) d. 14/9 2012 klokken 11:09

7 løb tilbage – vi skal ud at rejse!

To tredjedele af sæsonen er afviklet. En af de bedste Formel 1 sæsoner længe. Resten af året, der skal vi kloden rundt. 3 gange Asien, Singapore, Japan og Korea, en gang Subindisk kontinent, Indien, Mellemøsten, Abu Dhabi, Nordamerika, USA og endelig, så slutter vi i Sydamerika, med Brasiliens Grand Prix – et løb hvor vi kan se frem til de sædvanlige historier om holdups på vej til banen, tyveri fra holdene og den sædvanlige hund på den bumbede Interlagos-bane.

Sebastian Vettel Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Men lad os først tage et blik på de første 13 løb i år. De fleste havde forventet endnu en walkover til Red Bull, efter 2 års mesterskab i træk og en dominerende sæsonafslutning sidste år. Det blev meget hurtigt gjort til skamme, de første 7 løb blev vundet af 7 forskellige kørere og først i det 8. løb var der en genganger, nemlig Fernando Alonso. Han har 3 sejre i år, Jenson Button har 2 sejre, Mark Alan Webber har 2 sejre i år og endelig, så har Lewis Hamilton 3 sejre. Mesterskabet føres dog ret overraskende af Alonso, der ikke mindre end 37 point foran Hamilton, der omvendt kun har et point til Räikkönen, som igen kun har et point til Vettel.

De færreste havde nok regnet med at Ferrari og Alonso ville være så godt med efter 13 løb, men stabilitet og vedvarende pointhøst har været nøglen for Ferrari, de er ikke de hurtigste, de er ikke de bedste på dækkene, deres strategi er ikke den bedste i feltet, men de har en af de bedste kørere, der har virket utrolig klog og skarp i år og det ser ud til de har klart den bedste samlede pakke og ikke mindst den mest stabile. Indtil Grosjean tog Hamilton og Alonso på Spa-Franchorchamps, der havde Alonso scoret point i alle løb i år, derfor fører han ganske suverænt årets mesterskab.

Fernando Alonso Copyright Ferrari Media

På samme måde har den genopstandne Kimi kørt sig ind på en utrolig flot 3. plads for Lotus aka Renault, han har også kun en enkelt DNF og man sidder med en klar fornemmelse af, med 7 løb igen, så er der store muligheder for at Kimi henter en sejr og dermed øger antallet af kørere med sejre i år og kan måske endda ende på en andenplads i årets mesterskab, der er for mange ting, der skal flaske sig, for han kan få en meget overraskende samlet sejr.

Kimi Raikkonen Copyright Lotus GP

I det hele taget, så har 2012 budt på en perlerække af overraskelser. Først og fremmest, så skal man nævne Sauber og Williams. 2 af de teams, der har været helt nede og vende, mistet motorleverandør, man har ikke kunne finde sponsorer nok og det har i det hele taget været skidt de seneste år, man er gået helt bagud af dansen, ikke desto mindre, så har Williams en flot sejr til Maldonado og begge Williams-biler har markeret sig med flot kørsel, overhalinger og point. Der er selvfølgelig skønhedspletter, ikke mindst Maldonado har vist at han til tider er ganske upoleret, omvendt, så er han ikke bange for at bide skeer med de store, ikke mindst Hamilton. Hvilket selvfølgelig skal give problemer, når Hamilton ikke ligefrem er kendt for at bakke tilbage fra en konfrontation.

Pastor Maldonado Copyright Williams F1

Mercedes AMG har hentet deres første sejr, Nico Rosberg kørte i fin stil en sejr hjem allerede i 3. løb. I samme moment, der må det så også siges at Mercedes i den grad har virket som et hold, der har været ramt af uheld, fejl og problemer, der fortsat plager dem, mens farten er gået en smule ud af taxaen.

I den tungere ende af feltet, der er ikke de store overraskelser, bortset fra at mange ser ud til at være bedre med end de forrige sæsoner og at Karthikeyan har haft ganske godt af en pause, han kører bedre i år. Som sædvanlig, så må denne signatur sætte spørgsmålstegn ved måden FIA fordeler diverse bonus og præmiepenge på. Der er en skævvridning i man skal have point, før der udløses større bonusser. De små teams er også en del af Formel 1, det er de færreste der har lyst til at se Formel 1 med 14-16 biler.

Narain Karthikeyan Copyright HRT F1

Hvorfor er der så denne lighed i år? Det er et godt spørgsmål. Der har ikke været de overvældende store ændringer til denne sæson, nogen justeringer af bilerne, der som sædvanlig har præsenteret en del grimme udgaver, med brækkede næser og andet godt. Lidt twister om hvordan diverse vinge- og karosseriregler skal fortolkes og de samme dæk som forrige år, så grundlæggende, der ser det ud til at vi kan tilskrive det de naturlige svingninger, der er i Formel 1. Hvis man ser bort fra Fangios dominans i 50’erne – 4 mesterskaber i træk – og MS dreamteam med 5 mesterskaber i træk fra 2000 og frem, så er der aldrig nogen kører, der har vundet mere end 2 mesterskaber i træk. Dem er der til gengæld mange af, men Formel 1’s forudsigelige uforudsigelighed tilsiger at der skal findes en ny mester i år, derfor, så er der vendt op og ned på Formel 1.

Michael Schumacher i Ferrari F2004 på Imola

Hvad kan vi så forvente os af resten af sæsonen? Det er den del, som er svær at spå om. Derfor, så holder denne signatur den kort og kommer med en håndfuld spådomme.

Alonso vinder mesterskabet – han har været mest stabil og Ferrarien ser ud til at have størst fremgang set over sæsonen.

Kimi vinder et løb.

Hamilton ender i mindst et uheld mere med Maldonado. De 2 kan bare ikke holde hjulene fra hinanden.

Red Bull vinder konstruktørmesterskabet.

Vettel laver en slutspurt og ender som nummer 2 i mesterskabet.

Lewis Hamilton Copyright McLaren Media

Disclaimer: Denne klumme er udelukkende et udtryk for signaturens opfattelse af året og ikke for BMF1 eller andre signatures opfattelse.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Horner: Hamilton bliver hos McLaren Alonso forrådte Ferrari »