Alonso forrådte Ferrari

Fernando Alonso forrådte Ferrari tidligere i sin karriere. Et brud der satte en stopper for et skifte til Ferrari i en årrække, og som var grunden til, at spanieren først kom til italienerne, da der kom ledelsesmæssige udskiftninger.

Fernando Alonso . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 14/9 2012 klokken 12:09

Fernando Alonso kunne have siddet i en Ferrari allerede i 2007, hvis ikke det lige var for et tillidsbrud tilbage i 2000, altså før den spanske verdensmester overhovedet havde debuteret i Formel 1.

Netop dette brud var grunden til, at Alonso kom til McLaren, imens Kimi Raikkonen kom til Ferrari.

Årsagen hedder Jean Todt, der tilbage i Alonsos F3000-dage var ved at skrive kontrakt med den spanske kører. Det fortalte den nuværende FIA-præsident og tidligere Ferrari-teamchef til ’La Gazzetta dello Sport’:

”Vi (Ferrari, red.) havde nået en principaftale med Fernando, men så underskrev (Flavio, red.) Briatore med ham.”

Ferrari sejrsbillede
Copyright Ferrari Media


”Det var efter hans sejr i F3000 på Spa, at vi tog kontakt til hans manager, der kom til mit hjem i Maranello, og vi var enige.”

“Det var noget jeg tog meget hårdt, og efter dette var der ikke længere nogen kontakt.”

Fernando Alonsos manager dengang var Adrian Campos, og han bekræfter forløbet.

“Ferrari bad os vente og ikke skrive under med andre, men Briatore gik lige igennem døren med en kontrakt under armen.”

Fernando Alonso kunne have overtaget Schumachers Ferrari-sæde i 2007, hvis ikke han havde svigtet Jean Todts tillid.
Copyright Ferrari Media


Så det var først da Jean Todt havde forladt Ferrari, og Stefano Domenicali havde overtaget roret, at der igen blev skabt en kontakt til spanieren. Indtil da var Alonso ’Persona non grata’.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« 7 løb tilbage Bottas er klar »