Singapore har altid været et meget omtalt løb. Det første natteløb i kalenderen, det hårdeste løb hvad angår fysik, varme og tid, et af de længste kilometermæssigt o.s.v.
Kørerne og holdene kan dog godt vænne sig til varmen for de næste fem år køres der fortsat i Singapore.
Der er en særlig stemning over løbet i Singapore, her Romain Grosjean
Copyright Lotus GP
Det blev officielt bekræftet af Bernie Ecclestone i lørdags.
”Vi er her for endnu fem år.”
Kontraktforhandlingerne har dog været ualmindelig hårde, specielt fordi løbet nyder stor opbakning fra kørere og hold der gerne vil være her, samtidig med nogle arrangører som ikke har haft den samme lyst til de omkostninger, der er forbundet.
”Vi fandt til sidst hinanden.”
Sebastian Vettel vandt det sidste løb under Singapores første kontrakt.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
Singapores turistminister S. Iswaran bekræfter, at det er lykkedes at reducere den økonomiske påvirkning på løbet ved hjælp af et revideret gebyr til Bernie.