Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 30/9 2012 klokken 11:09
Renault bliver i Formel 1 de næste (mange?) år. Det fortalte Carlos Ghosn ved det igangværende Paris Motor Show.
”Vi er involveret, og vi ønsker at blive, definitivt.”
”Vi traf den rigtige beslutning omkring 2008-2009, da mange andre som Toyota, Honda og BMW forlod det hele.”
”Vi blev. Vi leverer motorer til et hold (Red Bull Racing, red.) som allerede har vundet to titler, og stadig fører konstruktørernes mesterskab.”
”Vi vil blive i Formel 1 – vi har en del forpligtelser.”
Renault Sport F1 leverer motorer til Red Bull Racing, det tidligere Renault-hold Lotus Grand Prix, Caterham F1 og Williams F1. I 2014 er de klar med en V6 Turbo-motor.