Austin bliver et forbudsgrand prix

Når der i november køres løb på den nye Circuit Of The Americas, så bliver det med forbud efter forbud. I en liste, der kan findes på banens hjemmeside kan man læse hvilke få ting man må medbringe og alle de mange ting man ikke må.

Disse billeder kunne ikke tages uden zoom . Copyright Ewert Foto

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 30/9 2012 klokken 12:09

Man kan pakke let, hvis man er en af de heldige, der skal overvære det første grand prix i USA siden løbet på Indianapolis. Til gengæld skal man have godt med dollars med for ellers får man ikke meget ud af løbsweekenden.

Det må være konklusionen på den forbudsliste, der kan findes på banens hjemmeside. Her kan man finde alle de ting man ikke må medbringe, og selv om nogle er forståeligt, så er listen uforståelig. Det handler ikke om at give tilskuerne den bedste oplevelse, men om at flå dem for flest mulige penge.

Disse billeder kunne ikke tages uden zoom
Copyright Ewert Foto


Som oftest står der bag på billetterne de ting man ikke må. Således må man ikke tage billeder eller foretage video- eller lydoptagelser til kommercielt brug. Ej må man ikke have brandbare væsker, våben og lignende med på banen.

BMF1 brød flere af listens forbud, da vi for tre uger siden var på Monza-banen, såfremt listen havde været gældende der.

Disse billeder kunne ikke tages uden zoom
Copyright Ewert Foto


Nederst i denne nyhed bringer vi et link til den liste, der kan downloades på banens hjemmeside. Her kommer et udpluk af de ting, som er forbudt at medbringe på banen.

- Alkoholiske drikke
- Dyr, bortset fra førerhunde
- Tasker eller pakker større end 12x12x20 tommer
- Uautoriserede køretøjer som rulleskøjter, cykler, Segways m.m.
- Køletasker, termokander m.m.
- Mad og drikke, undtaget forseglede vandflasker i plastik
- Glas eller metalbeholdere uanset størrelse
- Euforiserende stoffer
- Balloner, tågehorn, radioer, fløjter, musikinstrumenter m.m.
- Store paraplyer (den giver mening, da de kan blokere/forhindre andre tilskueres udsyn)
- Ikke-foldbare stole (Det er ikke unormalt at se sofaer slæbt ind på ståpladserne)
- Tripods (trebenstativer til kameraer) giver mening, da de fylder, og forbuddet findes på andre baner
- Videokameraer, billedekameraer med linser, der overstiger 10 tommer eller udskiftelige linser (det udelukker spejlrefleks- og hybridkameraer)

Nå ja så er der rygning forbudt på det meste af banen. Der må kun ryges på bestemte områder.

Disse billeder kunne ikke tages uden zoom
Copyright Ewert Foto


Der er dog visse ting man tillader på banen. Det er jo ikke alt man vil forbyde.

- Tæpper
- Små håndholdte paraplyer
- Klapvogne og barnevogne
- Foldbare stole
- Personligt kameraudstyr (som digitalkameraer (kompaktkameraer), engangskameraer og filmkameraer)
- Kikkerter.
Det eneste der ikke står noget om er tablets og mobiltelefoner, der både kan tage billeder, optage videoer og lyd.


Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Renault bliver i Formel 1 Alonso kan være den største »