Kaltenborn officielt Sauber-chef

Monisha Kaltenborn, der I et stykke tid, har været den daglige leder af Saubers Formel 1 hold, er nu officielt blevet udnævnt til at overtage den fulde ledelse af holdet, efter stifteren af holdet, Peter Sauber, har valgt at træde tilbage med øjeblikkelig virkning.

Monisha Kaltenborn . Copyright Sauber Motorsport

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/10 2012 klokken 10:10

”Vi har besluttet at det var Monisha der skulle overtage ledelsen efter mig, for længe siden, når tiden var til det” kom det i en pressemeddelelse fra Peter Sauber. ”Vi har fundet, at tiden er til det nu med respekt for os begge.”

Peter Sauber slipper dog ikke Sauber helt, da han vil fortsat vil være Præsident for alle Sauber Gruppens aktiviteter.

”Jeg har længe haft alt for travlt til at deltage i alle løb, senest Japans GP hvor holdet gjorde det helt fantastisk, så det er meget naturligt at Monisha nu overtager det fulde ansvar.”

Monisha Kaltenborn og Kamui Kobayashi glæder sig over resultatet Copyright Sauber Motorsport

”Jeg er på ingen måde i tvivl om at hun har alt det der skal til for at sikre at hun bliver en fantastisk hold chef og jeg er ligeledes sikker på, at hun nok skal sikre holdes værdier og den fortsatte fremgang. Det er det der er vigtigt for mig,” tilføjede Peter Sauber, der selv har haft en enorm betydning for holdet, især efter BMW trak sig ud af samarbejdet.

Monisha Kaltenborn selv udtalte efterfølgende, at hun er meget opmærksom på den store arv hun overtager.

”Naturligvis er jeg maget opmærksom på det store ansvar jeg har fået for Peter Saubers racing team. Han grundlagde det for over 40 år siden og til foråret holder Formel 1 holdet 20 års fødselsdag,” kommenterede Kaltenborn. ”Vi er det fjerde ældste hold på gridden i dag, hvilket jeg er stolt over at være med til at fører videre.”

Sauber har haft en af sine absolut bedste sæsoner i år, hvor det har været Kaltenborn der har været den der har stået i spidsen, hvilket lover godt for fremtiden.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari mere aggressive Nu er Kamui Formel 1-kører »