Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/10 2012 klokken 09:10
Kilder hos Ferrari, har uofficielt bekræftet at Felipe Massa bliver endnu en sæson på det eftertragtede italienske hold, efter at have opfyldt de seneste krav der var sat til ham.
Fra sæsonstarten var der mange der spekulerede i, at han ikke ville holde til mere end 4-5 løb, maksimalt til sommerpausen, mens Ferrari hele tiden erklærede at de ikke fyrrede en kører i sæsonen.
Nu er sæsonen ved at nærme sig sin afslutning og Massa kører bedre end han har gjort i mange år, hvilket har sat gang i spekulationerne om at han får et år mere på holdet.
Det skulle der, ifølge interne kilder hos Ferrari, komme en bekræftelse af i løbet af de næste par dage eller senest under optakten til Indiens Formel 1 Grand Prix.
Massa havde fået at vide, at han skulle vise flere resultater i den gode ende, hvis han skulle sikre sig sædet. Det må man sige at han har formået med 2. i Japan og 4. pladsen i Korea.
Placeringen i Korea kunne med stor sandsynlighed været blevet en tak bedre, hvis ikke det lige var fordi det var Alonso der lå lige foran ham, så det er helt i orden, at Ferrari nu mener at Felipe er tilbage til det hurtige jeg, han havde inden ulykken hvor han fik en fjeder i hovedet.