Lotus annoncerer junior team kørere (Fuld liste)

Lotus GP har besluttet at gå i fodsporene på de konkurrerende teams og danne et 'Lotus F1 Junior Team' bestående af 7 kørere - Heriblandt danske Marco Sørensen.

Lotus wallpaper . Copyright Lotus GP

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 15/2 2013 klokken 20:02

At blive 'Lotus F1 Junior Team' kører er ikke blot en titel, de 7 heldige unge har fået, men derimod en komplet forberedelsespakke til at komme i Formel 1.

Lotus GP vil nemlig støtte de valgte med vejledning i både sundhed og ernæring, social og mental udvikling, forretningsetik og PR-uddannelse samt træning i form af køreegenskaber og fysisk træning.

Lotus GP E21 CGI Copyright Lotus GP


Team chef for Lotus GP Eric Boullier har udtalt: "Lotus F1 Junior Team tager vores tidligere i-Race professionelle akademi for unge kørere og bygger det til at være tættere med Formel 1 teamet og alle de fordele der kommer med denne forening."

De 7 kørere vil tilbringe 2013 sæsonen i forskellige klasser fra World Series by Renault 3.5, hvori vi sidste år havde Kevin Magnussen og Marco Sørensen kørende, til Eurocup Formula Renault 2.0 og karting serier.


Netop 22-årige Marco Sørensen er blevet udvalgt til det nye Junior team. Derudover er Marlon Stockinger fra Fillipinerne, Alex Fontana fra Schweiz, Oscar Tunjo fra Columbien, Esteban Ocon fra Frankrig, Alexander Albon fra Thailand og Dorian Boccolacci fra Frankrig blevet valgt. De forskellige klasser, hvori kørerne vil konkurrere i 2013, er listet til slut i artiklen.


Marco Sørensen til Dansk Motorsport Award copyright Lea Anna Petersen


"Vi tilbyder en dybdegående og fordelagtig træning, der burde motivere kørerne til at udvikle og præstere deres bedste. Motorsport kan være meget krævende for unge kørere, specielt med alt hvad der sker uden for banen, så vi håber på at give vores kørere de bedst mulige forberedelser til deres fremtidige karriere," fortæller Boullier.


Marco Sorensen, 22, Danmark
(Formula Renault 3.5 hos Lotus World Series Team)

Marlon Stockinger, 21, Fillipinerne
(Formula Renault 3.5 hos Lotus World Series Team)

Alex Fontana, 20, Schweiz
(GP3 hos Jenzer Motorsport)

Oscar Tunjo,17, Columbien
(Eurocup Formula Renault 2.0 hos Kaufmann Racing)

Esteban Ocon, 16, Frankrig
(Eurocup Formula Renault 2.0 hos ART Junior Team)

Alexander Albon, 16, Thailand
(Eurocup Formula Renault 2.0 - Team endnu ikke oplyst)

Dorian Boccolacci, 14, Frankrig
(Go Kart International KF category hos Energy Corse)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Marco Sørensen ny Lotus Juniorkører BMF1 på Monza 2012 – Lørdag »