Kimi ramt af madforgiftning

Delikat tapas, kold gazpacho og lækker paella. Der kommer meget god mad ud af de spanske køkkener, men det er åbenbart ikke lige godt alt sammen. I hvert fald ikke, hvis man spørger Kimi Räikkönens mave.

Kimi Raikkonen . Copyright Lotus GP

Af: Lea Petersen (2) (lap_old@bmf1.dk) d. 2/3 2013 klokken 18:03

Eftersigende er the Iceman nemlig blevet ramt at en slem gang madforgiftning.

Planen var ellers at finnen skulle have kørt under dagens test i Barcelona, men af hensyn til hans fysiske tilstand blev det besluttet, at det var uklogt for ham at køre.

Ekstra uheldigt for Lotus var det, at Romain Grosjean var taget hjem i går aftes efter at have gennemført to dage med test af bilen på Circuit de Catalunya. Franskmanden var eftersigende knapt nok nået ind over dørtærsklen, før han måtte vende om og tage tilbage til Spanien.

I mellemtiden fik Lotus’ testkører Davide Valsecchi lidt kvalitets tid i bilen, inden Grosjean overtog styrringen ved middagstid.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Jules Bianchi bekræftet hos Marussia Valsecchi: Jeg vil få succes i Formel 1 »