Vettel tror på Mercedes

Den regerende verdensmester, Sebastian Vettel, er ikke bange for at indrømme, at han tror Mercedes kan gå hen og blive deres største konkurrent i 2013, efter Hamilton markerede sig som den absolut hurtigste i den sidste test.

Sebastian Vettel . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/3 2013 klokken 11:03

Mercedes har i år valgt at erstatte den aldrende Michael Schumacher med Lewis Hamilton, der havde behov for ny luft omkring sig, efter at have været tilknyttet McLaren, siden han var teenager.

Det har medført en del ændringer på holdet, da der er flere markante McLaren folk, der har valgt at følge ham, hvilket igen lader til at være lige det der skal til, for at Mercedes langt om længe vil blande sig mellem de bedste.

En der har lagt mærke til dem, er Sebastian Vettel, der i år vil prøve på at sikre sig sit 4. verdensmesterskab i træk med Red Bull.

”Jeg har endelig haft tid til at se på nogle af de andre hold,” skrev han på sin hjemmeside. ”Nico havde en rigtig god dag på sidstedagen i hans Mercedes, hvilket viser hvor farlig ham og Lewis vil være i fremtiden. Men der er også andre, vi skal være opmærksomme på,”

Sebastian Vetttel Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Men selvom Vettel åbenlyst fortæller om sin respekt for Mercedes og især Hamilton, er der ikke meget der tyder på, at der skulle være problemer for ham selv og hans eget hold, da de over distancen selv har vist sig rigtigt hurtige og stabile.

Dog holder den tyske verdensmester fast i, at der stadig er meget, der kan og skal forbedres på deres bil, hvor især dækkene stadig er lidt af et mysterium for dem, hvilket først vil blive afklaret i Australien.

”Vi har lært meget i løbet af vintertestene, så jeg er sikker på, at vi nok skal komme til Australien med en bil, der er klar til at kæmpe med om de bedste placeringer,” sluttede han.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Morgenbesøg til flere F1-kørere Holdet.dk 2013 »