Rossi opgiver Formel 1

Valentino Rossi opgiver nu sin mangeårige drøm om Formel 1 og holder sig til den 2 hjulede karriere.

Af: Tomas Hansen (th@bmf1.dk) d. 9/3 2013 klokken 08:03

Valentino må nøjes med to hjul.
MotoGps svar på Michael Schumacher, den syvdobbelte verdensmester Valentino Rossi, opgiver drømmen om Formel 1.
Man skal da også helt tilbage til januar 2010 for at se den sympatiske italiener i en Ferrari, to test dage blev det til på Circuit de Catalunya.
Efter to knap så succesfulde år hos italienske Ducati, vender Rossi nu hjem til Yamaha, hvor han fejrede så store triumfer.

Valentino Rossi i F2008 Copyright Ferrari Media

Og netop skiftet til Yamaha gør at Rossi opgiver Formel 1 drømmen, nu skal alt sættes ind på at genvinde fordums hæder og ære.
”Jeg bliver i racing så længe jeg er konkurrencedygtig” udtaler den 34 årige eksverdensmester til Sky italia.
Selvom drømmen om Formel 1 forbliver en drøm, så er Rossis passion for motorsportens kongeklasse intakt. Naturligvis er det Ferrari, Alonso og Raikkonen der får Valentinos opbakning.
Set i bakspejlet, er det nok også tvivlsomt om Bernie havde tilladt ham at køre med nummer 46 på Ferrari'en!


Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Holdet.dk 2013 Petrov vil køre rally »