Sebastian Vettel ser ikke teamkollega Mark Webbers alder som noget problem!

Trods titlen som alderspræsident på gridden, mener den tredobbelte verdensmester ikke, at Webber mangler fart.

Mark Webber Abu Dhabis GP 2012 . Copyright Red Bull Media

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 16/3 2013 klokken 23:03

Det er australske Webbers 12. sæson i motorsportens kongeklasse og den syvende hos Red Bull.

Mark Webber Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Onde tunger påstår, at det kun var Webbers sejr i sidste års britiske Grand Prix, der førte til en et-årig forlængelse af den nu 36-årige Aussies kontrakt med det succesfulde team.

Lillesøster teamet Toro Rosso har da også to kapable afløsere stående klar i kulissen, Daniel Ricciardo og Jean-Eric Vergne.

Mark Webber Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Sebastian Vettel fastholder dog, at Webber er helt klar til at blande sig i topstriden hen over sæsonen.

”Alder er kun et tal, og jeg bliver også ældre – der er intet, jeg kan gøre ved det,” fortalte Vettel til Sky Sport News.

”Jeg tror, at Mark stadig er i god nok form, og hurtig nok, til at håndtere de opgave,r som en kører bliver stillet over for."

Mark Webber og Tery Hardee USAs GP 2012 copyright Red Bull Media

”Så personligt tror jeg ikke, at det er relateret til alder, og som person mener jeg, at vi har været sammen så mange år som team, at vi har en fælles forståelse for bilen og den fælles retning, vi vil udvikle os i."

Nu gør du som jeg siger, ikke? Copyright Getty Images/Red Bull Racing

”Det har tilsyneladende virket rigtig godt i de foregående år, så hvorfor ikke et år mere,” afslutter den sympatiske Heppenheimer.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Australiens GP: Vettel på pole Australiens GP: Løbet - Räikkönen sejrer »