McLaren har hovedsponsoreren til 2014 klar

Vodafone meldte ud kort før den australske grand prix weekends begyndelse, at de forlader McLaren efter denne sæson. Normalt vil man være nervøs for, hvem der nu skal levere den store check med de mange nuller, men ikke hos McLaren. De har afløseren klar.

Sergio Perez . Copyright McLaren Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 18/3 2013 klokken 14:03

Vi skal vænne os til at sige noget andet end Vodafone McLaren Mercedes, når sæsonen med stor sandsynlighed begynder i Australien til næste år. Vodafone trækker sig efter syv år som McLarens hovedsponsor for at fokusere på andre prioriteter udenfor Formel 1.

Vodafone forlader McLaren efter denne sæson.
Copyright McLaren Media


McLaren har dog allerede afløseren klar, og selv om de fleste af os gætter på Telmex, så får vi ikke noget at vide før 2. december i år.

”Imens det nuværende titelsponsorat er på plads…McLaren vil ikke offentliggøre dets nye titelsponsorat, men vil komme med en spændende annoncering 2. december 2013, efter det sidste grand prix i sæsonen.”

Sergio Perez ser gerne, at Telmex erstatter Vodafone.
copyright McLaren Group


Sergio Perez udtaler, at han gerne ser Telmex på siden af sin MP 4-29.

”Forhåbentlig vil Telmex være på min side igen snart.”

”Jeg vil elske at se det blå på min bil igen.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Rosberg udgår med teknisk defekt - Hamilton tror s Ferrari havde ekstra racer med til Australien »