Petrov er nu alene

Vitaly Petrov har i mange år haft Oskana Kosachenko som sin manager, men ikke længere. Nu vil han klare tingene selv, og bruddet skal findes hos Caterham. For mens der ikke var plads til russeren længere, så har Caterham hyret manageren.

Vitaly Petrov . Copyright Caterham F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 27/3 2013 klokken 14:03

Oksana Kosachenko er ny kommerciel chef hos Caterham, og har fået ansvaret for at skaffe sponsorer til holdet. Lidt det samme som hun forsøgte med Vitaly, men nu er hun stadig klædt i grønt, imens Vitaly Petrov er farveløs.

Vitaly Petrov med Oksana Kosacenko
Copyright Caterham F1


Han forsøger dog stadig at finde muligheden for at komme tilbage til Formel 1 i 2014, hvor det første russiske grand prix skal afvikles. Om bruddet er godt eller skidt?

Til det russiske F1-site ’f1news.ru’ citeres han:

”Jeg kontrollerer min egen fremtid, bestemmer hvem der må arbejde med mig, og for hvem jeg vil arbejde for næste år.”

Haves kørerdragt. Mangler sæde og sponsorer.
Copyright Caterham F1


”Der vil komme nogle ændringer. Jeg ønsker ikke at tale om det nu, men indenfor nær fremtid vil det blive mere klart.”

Et bud må være Marussia som en potential 2014-arbejdsgiver, såfremt pengene kan findes til et sæde.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hulken er ikke tilfreds Coanda giver hovedbrud »