Force India forlænger med Mercedes

Det Silverstone-baserede team har netop underskrevet en langtidsaftale med deres nuværende motorleverandør, Mercedes-Benz.

. Copyright Sahara Force India

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 29/3 2013 klokken 14:03

Når motorsportens ypperste klasse genindtræder i en turbodreven æra fra 2014, vil Sahara Force India med den karismatiske Vijay Mallya ved roret have sikret sig motorer fra en at verdens absolut stærkeste brands, nemlig tyske Mercedes-Benz.

Copyright Sahara Force India

Mercedes-Benz og Sahara Force India har kørt parløb siden 2009, og med den nye aftale forsætter samarbejdet i 2014 og fremover, som det så nydeligt lyder i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder leverancer af ”a complete power unit” som inkluderer en 1.6 liter turbo motor, energy recovery system (ERS) til genopsamling af overskydende energi, gearkasse og alle dertil hørende komponenter.

Mercedes V6 turbomotor Copyright Daimler Benz

”Vores nye aftale med Mercedes-Benz for de kommende år er den mest betydningsfulde i Sahara Force Indias historie,” udtaler Vijay Mallya.

”Med det nye regulativ for motor-gearkasse med tilhørende komponenter, som introduceres næste år, kan jeg ikke forestille med en bedre partner at samarbejde med, når Formel 1 går ind i en ny og spændende æra.”

”Aftalen giver os den langtids stabilitet, som vi ønsker, og den vil hjælpe os i vores forsatte stræben mod Formel 1 toppen.”

Copyright Daimler-Benz

Hvis McLaren, som det ser ud nu, overgår til Honda fra 2015, vil det kun være Mercedes' eget team og Force India, som til den tid forsynes med Mercedes-Benz motorer.

Mercedes' nyslåede motorsportschef Toto Wolf udtrykker stor tilfredshed med den indgåede aftale.

Toto Wolff hos Mercedes Copyright Mercedes AMG

”Det er en betydningsfuld milepæl, at vi kan annoncere vores første langtids aftale for motor-gearkasse under de nye 2014 regler.”

”Sahara Force India var vores første rigtige kunde i Formel 1 tilbage i 2009, og det glæder os at indgå i et længerevarende samarbejde med dem fra 2014 og fremad.”

Vijay Mallya Copyright Sahara Force India

”Denne langtidsaftale giver en enestående værdi, hvis man ser på balancen mellem pris og ydelse."

"Vi håber, at det vil betyde, at Mercedes-Benz og Sahara Force India samarbejder gennem hele den nye motor-gearkasse types levetid,” afsluttede den tidligere administrerende direktør hos Williams F1, Toto Wolf.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel får hjælp fra højeste sted Grosjean håber på større budget »