Vettel får hjælp fra højeste sted

Selveste Bernie Ecclestone bakker op om Sebastian Vettels beslutning om at negligere en direkte ordre fra pitwallen.

Vettel og onkel Bernie . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 28/3 2013 klokken 13:03

Formel 1 sportens ’grand old man’ stiller sig uforstående overfor det Milton Keynes-baserede teams beslutning under sidste del af det Malaysiske Grand Prix.

Vettel, Bernie og Webber

Bernie Ecclestone udtaler til Sky Sport News: ”Hvis jeg var Sebastian Vettel, som har vundet tre VM-titler til teamet, og der kom en på radioen og begyndte at give mig instruktioner, ville jeg utvivlsomt gøre nøjagtig det samme, som Kimi Raikkonen gjorde efter hans comeback, da nogen forsøgte at give ham instruktioner. Jeg ville sige ’jeg ved hvad jeg gør’.”

Sebastian Vettel Australiens GP 2013 copyright Red Bull Media

”Jeg har altid sagt, at en god taber er ingen vinder. Sebastian er en vinder.”

Ecclestone mener ikke, modsat mange andre, at Vettels beslutning underminerer teamchef Christian Horners autoritet.

Bernie Ecclestone i samtale med Red Bulls Christian Horner.

”Jeg tror ikke, at han har undermineret Christians autoritet. Christian ved nøjagtig, at det, som skulle ske, ikke skete."

"Sæt dig selv i Christians sted, hvad skal han så gøre nu? Gav han ordren i første omgang? Hvis han gjorde skulle han så give flere ordrer?”

Bernie Ecclestone og Red Bull teamchef Christian Horner Copyright Getty Images/Red Bull Racing

På spørgsmålet om han ville straffe Vettel, hvis han var i Horners sko, svarer Ecclestone: ”Jeg tror ikke engang, at jeg ville overveje det. Jeg ville sige til Sebastian ’få mig ikke til at fremstå som en idiot i fremtiden’.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Coanda giver hovedbrud Force India forlænger med Mercedes »