Løbsresume, Kinas GP: Alonso vinder

Vi har været vidne til et spektakulært Grand Prix i Kina. Vekslende føringer, kollisioner, mekaniske uheld og gode overhalinger. Alt samlet hér i denne weekends løbsresumé.

Kina . Copyright Mercedes AMG

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 14/4 2013 klokken 10:04

Lewis Hamilton startede på pole og fik en helt optimal start.
Kimi Raikkönen derimod, havde enten fået sit bit-point forkert indstillet, eller også var han ikke helt skarp, da starten gik. Han gled et par pladser tilbage til nummer fire og blev overhalet af begge Ferrari'er.

Apropos de sidste ugers snak om individuelle teamkampe, så ville Force India i dag ikke snydes for lidt TV-tid. Sutil og Di Resta lignede, efter hårnålesvinget efter langsiden, to kamphaner, der kunne have kostet en kollision og DNF for begge kørere.

Hamilton formåede at holde sin føring i nogle enkelte omgange, inden Alonso sled sig foran ved hjælp af DRS på start/mål langsiden. Hvad værre var for Hamilton, så Massa sit snit til at efterfølge Alonsos manøvre og gik ligeledes forbi Hamilton.

Force India var endnu ikke færdige med at gøre sig bemærket. Denne gang var det dog ikke deres egen skyld. Den lå i stedet hos Saubers Esteban Gutierrez, der ved indbremsningen til hårnålesvinget smadrede direkte op i Adrian Sutils racer og måtte parkere med et afrevet højre forhjul.
Værre gik det dog for Sutil, der på det nærmeste slæbte sin bagvinge med sig tilbage til pitten, hvor der ydermere gik ild i bremsen på højre bagdæk.

Derfra faldt der relativt ro på feltet, og jo længere løbet skred frem stod det klart, at Vettel profiterede for at have startet på prime-dækket. Button havde det derimod ikke ligeså let.

Mark Webber startede GP'et fra pitten og nåede knapt nok at komme ordentlig igang, inden hans løb blev delvist ødelagt af et ekstra pit-stop. Men det skulle gå endnu mere galt for Webber, da han undervejs i løbet sad fast i tredje gear og efter hårnålesvinget tabte sit højre bagdæk, som rullede faretruende rundt på banen.

Som løbet udviklede sig, blev kampen om føringen mere og mere uforudsigelig. Rosberg, der undervejs havde kæmpet med helt fremme, måtte pludselig udgå pga. en langsom punktering. Derudover havde Raikkönen en nærkamp med Sergio Perez, der kostede en hullet næse til finnen, som dog fortsatte ufortrødent.

Alonso, der igennem hele løbet kæmpede indædt med at komme frem i feltet, blev belønnet. Vettel, der længe førte an, kørte på mindre friske dæk end Alonso, og det var en smal sag at passere Vettel da Alonso fangede ham. Vettel fik ligeledes at vide, at han ikke skulle kæmpe imod af samme grund.

Alonso havde derefter fri kørsel, men måtte pitte en sidste gang og overlod føringen til Vettel, dog kun indtil han selv kunne genvinde 1. pladsen med DRS.

Raikkönen fik ved sit sidste pit-stop ikke skiftet næsen, og han kæmpede sig derefter forbi Button og op som nummer tre. Hamilton og Raikkönen havde deres egen indbyrdes kamp i hurtigste omgange, hvilket gjorde, at Hamilton også overhalede Button. Vettel pittede ligeledes og kom ud som nummer fire.

Hamilton jagtede heroisk Raikkönen de sidste omgange af løbet, men finnen holdt dog briten stangen og beholdt sin 2. plads.
Ud af ingenting dukkede Vettel op på 4. pladsen på softdækket og var uhyre tæt på at overhale Hamilton, men det lykkedes ikke.

Alonso krydsede stregen som vinder og stillingen blev således:

Alonso
Räikkönen
Hamilton
Vettel
Button
Massa
Ricciardo
di Resta
Grosjean
Hülkenberg
Pérez
Vergne
Bottas
Maldonado
Bianchi
Pic
Chilton
Van der Garde

Udgået:
Gutierrez
Rosberg
Sutil
Webber

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kinas GP: Løbet - Alonso ta'r sejren Gutierrez og Webber straffet »