Det italienske dækfirma har dog erkendt, at den bløde kompound var lige blød nok til Shanghai International Circuits asfalt, og derfor er valget faldet på medium og hårde til Bahrains Grand Prix.
Pirelli-chef Paul Hembery Copyright Pirelli
The Iceman ser det som en storm i et glas vand, og syntes ikke, at der er den store forskel på forrige og denne sæson, hvad dækkene angår.
”Jeg syntes godt du kan presse disse dæk, men det er jo aldrig helt perfekt,” udtaler Raikkönen. ”Du kan ikke presse 100% altid. Men jeg syntes, de gør det rigtig godt i kvalifikationerne, hvor de står godt fast, så det er op til dig selv, og du skal passe lidt bedre på dem i løbene.”
Pirellifolk i arbejde
”Det er stort set ikke anderledes end sidste år – i det mindste hos os – så jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor folk klager.”
Sidste års fine placering på Sakhir mener Kimi ikke, at han kan bruge til ret meget, når det går løs i den tilstundende weekend.
”Bortset fra Malaysia har vi haft nogle gode løb i år, men når det er sagt, så har vi jo kun kørt tre løb indtil nu, så det er alt for tidligt at sige noget om hele sæsonen. Bare fordi vi fik et godt resultat dér (Bahrain) sidste år, betyder det ikke, at Bahrain vil være god ved os i år.”
Pirelli copyright Lotus GP
”Vi må bare prøve at gøre det bedste, vi kan i hvert eneste løb, og prøve at score nogle point, så vi kan blive inde i kampen. Hvis alting går vores vej, vil vi få et godt resultat igen. Uanset hvad så er det nytteløst at love noget på forhånd.”
Kimi Räikkönen copyright Lotus
”Dette er motor racing og alt, hvad der kan ske, vil ske,” afsluttede Kimi Mathias Raikkönen, opkomlingen fra Espoo, Finland.