Sao Paulo borgmester undrer sig

Bernie Ecclestone har truet med at droppe Interlagos til den kommende 2014-kalender, hvis ikke banen udfører nogle større opgraderinger. Udmeldingen undrer dog Sao Paulos borgmester Fernando Haddad.

Narain Karthikeyan . Copyright HRT F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 24/4 2013 klokken 15:04

Borgmesteren i Sao Paulo, Fernando Haddad, undrer sig over Bernie Ecclestones udmelding omkring et drop af løbet på den populære og ofte mesterskabsafgørende bane Interlagos.

Til det brasilianske nyhedsbureau ’Agencia Estado’ udtaler han:

”For mere end en måned siden sendte jeg et brev til FIA, hvor jeg forpligter mig til at opgradere racerbanen.”

Så alle rygter omkring Brasiliens plads på 2014-kalenderen er ifølge borgmesteren usande.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vender Formel 1 tilbage til Long Beach? F1 er ikke logisk »