Kubica tilbage i Formel 1!

Rally uheldet tilbage i februar 2011 har ikke helt sluppet sit tag i den talentfulde polak, hvis fortsatte medvirken i rally skal ses som en hjælp til at komme sig.

Robert Kubica . Copyright Renault F1

Af: Poul Østergaard Jørgensen (poej@bmf1.dk) d. 28/4 2013 klokken 12:04

Da jungletrommerne i paddocken aldrig er helt tavse, indrømmede Robert Kubica, at han har kørt i Formel 1 simulatoren hos Mercedes.

Robert Kubica Copyright Renault F1

Med det tys tys som til tider omgiver motorsportens kongeklasse, kunne den tidligere BMW Sauber- og Renaultkører kun sige, at han har været tilstede i Mercedes' hovedkvarter, og ikke meget mere.

”Jeg kan sige ja, jeg var der,” udtalte han til Autosport. ”Men jeg kan ikke sige, hvor mange gange eller hvor mange omgange jeg fik. Men der er dette rygte, som jeg kan sige ja til, jeg har været i Mercedes' F1 simulator.”

Robert Kubica Copyright Renault F1

Det var ved det netop overståede Rally Azores, som Kubica en overgang førte, at magasinet Autosport talte med ham.

Sidste gang den 28-årige polak sad bag rattet i Formel 1 raceren, var tilbage i 14. november 2010 i Abu Dhabi, hvor det blev til en fornem femteplads i Renault, han sluttede sæsonen på en samlet ottendeplads.

Copyright Daimler-Benz

Måske vi atter får den sympatiske Kubica at se i Formel 1, vi kan da krydse fingre.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kaltenborn holder hånden over Gutierrez Mercedes skal vinde en titel »