Webbers sidste sæson?

Ifølge de seneste rygter har Red Bulls Mark Webber fortalt nogle af sine venner, at 2013 bliver hans sidste sæson i Formel 1. Han skulle dog ikke forlade sporten på grund af uoverensstemmelser med Vettel, men simpelthen fordi han har fået nok.

Mark Webber . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/5 2013 klokken 15:05

14 år rundt på al verdenens landeveje som en anden cirkusartist, mener Mark Webber er nok, hvorfor han forlader Formel 1 sporten og flytter hjem til Australien efter denne sæson. Det er i hvert fald, hvad de seneste rygter siger.

Rygtet om at Webber skulle stoppe efter denne sæson blussede voldsomt op efter løbet i Malaysia, hvor hans holdkammerat Sebastian Vettel undlod at følge en holdordre om ikke at overhale. Dermed tog han sejren i løbet og overlod andenpladsen til Webber, der ellers var på vej mod sin 10. sejr i karrieren.

Senest skriver den engelske tabloidavis ”The Daly Star” så, at det nu er helt sikkert, at Webber stopper efter denne sæson, men ikke som følge af den dårlige stemning, der er mellem ham og Vettel, men fordi 14 år i Formel 1 er nok.

The Daily Star skriver også, at Webber seriøst overvejer at stille op i Le Mans, da han angiveligt altid har været stor fan af udholdenhedsløb og meget gerne vil vise, at han kan køre stærkt i mere end to timer.

Om der er noget hold i det sidste, eller om de blot er hoppet med på bølgen af rygter om, at Webber allerede har en aftale med Porsche, kan vi af gode grunde ikke vide, ej heller ikke om han er ved at stoppe, selvom der efterhånden er mindre og mindre der tyder på, at han vil få muligheden for at tage endnu et år hos Red Bull efter denne sæson.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Räikkönen forsigtig optimist F1 skal ikke bekymre sig om manglende gummi »