Ecclestone kaldt til krisemøde

Renaults bestyrelsesformand Carlos Ghosn, har indkaldt Bernie Ecclestone til et krisemøde hos Renault i Paris, efter den store motorleverandør ikke fik lov til at få deres motorhome ind i paddock i Barcelona.

Williams-Renault-offentliggørelsen . Copyright Williams F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/5 2013 klokken 10:05

Carlos Ghosn er en vred mand. Meget vred. Så vred at han har bedt Formel 1-bossen Bernie Ecclestone om at møde op på hans kontor i dag.

Det er problemer med parkering af Renaults Motorhome i Barcelona. Renault fik ikke lov til at parkere i Paddock, fordi der ikke er tale om et hold.

Udmeldingen gik på, at hvis de fik lov til at komme ind, så ville alle andre leverandører også ind.

Rygtet siger dog, at det går meget dybere end som så, og at den virkelige grund til at Ecclestone ikke ville lukke dem ind er, at han vil moppe Renault til at levere deres nye motorer billigere, når de skal til at levere turbo-motorer fra 2014.

Renault skulle angiveligt tage mellem 20 og 23 millioner Euro for at levere motorer til et hold i et år. Dette beløb lader Renault ikke til at ville forhandle på.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Honda tilbage i Formel 1 McLaren har ikke eksklusive Honda-motorer »