Monacos Grand Prix. Løbet LIVE. Rosberg vinder - 5 i træk.

Velkommen til dagens løb og liverapport.

Lewis Hamilton i Monacos gader . Copyright Mercedes AMG

Af: Tomas Hansen (th@bmf1.dk) d. 26/5 2013 klokken 13:05

Efter en utroligt spændende kvalifikation lørdag, så endte det med 4x Rosberg og nu er alt lagt op til at han også tager selve løbet.

Rosberg og Hamilton i forreste række, efterfulgt af Vettel og Webber, med Kimi & Alonso på 3. række. Der er i den grad lagt op til et utroligt spændende løb.

Hvem ender på podiet? Hvor godt eller dårligt holder dækkene? Hvem tør tage chancen og overhale?

Undertegnede tør ikke spå om dagens resultat, men man kan godt sidde med en fornemmelse af at det bliver mere spændende end man har lyst til - det vil langt fra være første gang at karosseridele flyver i Monacos gader og feltet er alt andet lige, et felt, hvor der er gode muligheder for at skubbe, mase og løbe tør for talent.

Monaco er som bekendt en bybane, men ikke en bybane, som man ellers kender i Formel 1 nu til dags, nærmere en blanding mellem en gocartbane og en bybane, hvor der er meget snævert, en eller ingen idealline og gode muligheder for at røre mur eller hegn.

For kendere, så kan det minde om amerikansk motorløb, hvor der også er meget mur & hegn om banen, der er bilerne dog mere solide, så de kan tåle det, Formel 1 biler er meget sarte og tåler ikke at man rører muren.

Omgang: Start

Bianchis Marussia er tilbage i pitten efter warmup, som han ikke kom ud på. Buttons kobling giver problemer.

Chilton lukker feltet af, efter endnu et gearkasseskifte.

Alle overlever starten, ingen ændringer, Vettel og Alonso trykker hårdt på den forankørende. De forreste 6 trækker fra.

Perez og Button er ved at tage hinanden af. Hvad vil DRS betyde i år? Maldonado og VDG skal begge have ny næse.

Alonso og Vettel hænger begge over hele bagenden af henholdsvis Kimi og Hamilton. De vil MEGET gerne udenom.

De første 13 kørere er alle indenfor 10 sekunder.

Omgang 5-15

Løbet har sat sig lidt. Pics bil ryger og han skubbes af banen i Rascasse.

Alonso er faldet lidt tilbage og er ved at komme i problemer med Button.

Vi beklager de sparsomme opdateringer, men spændingen er mildt sagt til at overse......... Vi afventer første stop og dækkene.

Man kunne godt bruge Ralf Schumacher eller Jack Villeneuve, der jo aldrig var bange for et rask kamikazeangreb i Loewes eller lignende.

16-25

Mens vi nu venter, så kan vi jo tænke tilbage til 1997, hvor Jan Magnussen opnåede en 7.plads i Monaco, efter at have startet som nummer 19.

20 omgange kørt og der sker stadig meget lidt.......

Rosberg har et hul på godt 2 sekunder til Hamilton, der har det samme til Vettel ect.

25-35

Så begynder vi på pitstoprunden. Supersoft fra start og en tredjedel afviklet.

Webber er første mand under 1.20 - 1.19.750 på sidste omgang.

Webber er første mand fra toppen til at skifte dæk - skifter til Soft.

Raikkonen i pit, en McLaren (Button) i pit, begge skifter til soft.

Normalt kan strategien i moderne Formel 1 være noget rod, men i dag ser det ud til at kunne ende i noget rigtigt rod. Kan man køre hjem på Soft fra omgang 27?

Alonso skifter dæk og kommer ud lige bag Kimi.

Massa parkerer sin bil ganske voldsomt. Perez pitter.

Massa blokerer hjulene efter pitten og skrider ud i svinget efter pitlane - en ganske klassisk afkørsel, som er set mange gange i det sving i Monaco.

Safetycar ude.

Raikkonen og Mercedes pitter da SC kommer ud.

Det er lidt svært at regne ud, hvorfor SC er ude. Massa's bil holder uden for banen og et ganske let & klassisk sted. Vi har tidligere set kranen nærmest stable biler i det sving.

Hamilton er den helt store taber - fra en 2. plads til en 4. plads pga. SC.

36-45

Nå men..... Vi tager en omgang mere - det vides ikke helt hvorfor SC er ude eller hvorfor det tager så lang tid.

Massa er åbenbart under tilsyn af lægerne og derfor tager det tid, men SC kører ind på omgang 39.

Så skal vi til det igen.......

Feltet er trukket sammen i front og der gås til stålet. Både Hamilton og Alonso er i den grad fremme i skoene - eller hjulene.

Hamilton forsøger indenom på Webber, men trækker sig inden de begge ender i muren.

Så er DRS tilbage. Hvad så?

Alonso forsøger rimelig desperat at komme udenom Raikkonen og rammes let af Button, der kort efter overhales af Perez.

Det er synd at der ikke er en langside mere, for der er i den grad gang i kørerne i dag. Måske man skulle fjerne chikanen mod havnen og give mulighed for mere race.

Perez forsøger på Alonso ned mod havnen og presser Alonso over chikanen. Hvad så Tom Kristensen?

Bianchi er på vej tilbage i pit for en ny vinge.

Alonso forklarer at hvis han ikke kørte over chikanen, så havde det været gult flag, SC og så videre.

Maldonado var involveret i Bianchis uheld og får løbet stoppet. Der er barriere over hele banen efter Maldonados uheld.

Rødt flag.

Maldonado og Bianchi rammer hinanden efter havnen, Maldonados vinge ryger af og han stryger direkte ind i barrieren.

Undertegnede så dokumentaren om Ayrton Senna for et par uger siden og man må jo sige, at forskellen på nu og for 20 år siden er lamslående.

Bilerne var nærmest sæbekassebiler og sikkerheden omkring banen minimal i forhold til nu.

Lad os opsummere. Bilerne holder stille, der må skiftes dæk, tisses og drikkes vand, der er restart kl. 15.35.

Der forhandles åbenbart om hvor vidt Alonso skal straffes for at køre over curben i forbindelse med Perez angreb på ham ved havnen.

Med 32 omgange tilbage, så skal der i den grad gambles. Det første sæt SuperSoft holdt små 30 omgange og med 32 omgange tilbage, så er det et rigtig godt spørgsmål om alle kan køre hjem på et sæt SuperSoft, der omvendt er de hurtigste.

46-55

Så er vi i gang igen bag SC. Alonso afgiver 6. pladsen til Perez bag SC.

Så er løbet givet frit.

Alonso vil rigtig gerne have sin 6. plads tilbage - samtidigt er Hamilton virkelig over det hele på nummer 3.

Hamilton er virkelig efter Webber, der dog klarer sig godt. De fleste ligger indenfor DRS-tiden.

Sutil napper Button indenom i hårnålen.

Endnu en gang er Perez i karambolage ved havnen - denne gang er det Raikkonen han skubber over chikanen. Det er 4. gang i dag han forsøger der og 4. gang han tvinger en bil af banen.

Omgang 56-65

23 omgange tilbage. Holder dækkene i dag?

Sutil vil meget, meget, meget gerne forbi Alonso.

Sutil kører rent forbi Alonso i hårnålen - Alonsos bil og dæk virker meget lidt gode i det her løb.

Så er Bianchi definitivt ude. For lidt bremsegreb og en tur i barrieren.

Nico Rosberg Copyright Mercedes AMG

Grosjean vælger at køre sin frontvinge af, ved at banke ind i Riccardio - SC ud igen.

Rosberg lægger op til en ganske usædvanlig weekend, hvor han sætter bedste tid i alle 5 sessions.

Det er mildt sagt ikke Grosjeans weekend.

Gengivelsen viser at man kan diskutere hvis ansvaret er, det ser umiddelbart ud til Riccardio ikke bremser som forventet, men før bremsepunktet, hvorfor Grosjean banker ind i ham og begge biler får en seriøs gang tæsk.

Omgang 65-slut

12 omgange tilbage. SC slukker lysene og vi er ved at være klar igen. Fejemændene har haft travlt.

10 omgange. Der køres i kø hele vejen rundt, med få skinangreb.

For 5. gang forsøger Perez sig ved havnen og Kimi straffer ham benhårdt. En tur i barrieren og kulfiber over det hele. Ganske fortjent fristes man til at sige, for der er i den grad kørt til og over grænsen fra Chicos side i dag.

Kimi pitter for nye dæk.

Jeg vil ikke så gerne være Perez til næste kørermøde, for der vil nok være en del kritik af kørestilen.

Replay viser at Perez ganske enkelt forsøger at køre bilen gennem et hul, hvor der ikke er plads, meget, meget, meget dumt.

Perez holder sin placering, men har reelt ødelagt løbet for Kimi og så godt som alle bag ham.

Perez overhales og triller ud i Rascasse. Slut for ham i dag. Spørgsmålet er så om hans eventuelle straf veksles til placeringsstraf næste gang?

Her på falderebet, så lad os dag tage en af de pæne biler i år;-)

Charles Pic Copyright Caterham F1

Så nærmer vi os afslutningen og Rosberg ligger til en ganske sjælden ting, hvor han bonner alle 5 sessions.

Men Vettel er nok dagens største vinder efter i dag. Han sætter sine konkurrenter i den løbende stilling, men er der en lang sæson endnu.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T17:52.056 2 25
2. 3. Sebastian Vettel Oracle Red Bull Racing
P
1T17:55.856 2 18
3. 4. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
1T17:58.356 2 15
4. 2. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T18:05.856 2 12
6. 9. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
1T18:15.156 2 8
7. 6. Fernando Alonso Scuderia Ferrari
P
1T18:18.756 2 6
12. 14. Valtteri Bottas Williams Racing
P
1T18:34.656 2 0
16. 7. Sergio Perez McLaren Formula 1 Team
P
72 omg. 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
20. 16. Pastor Maldonado Williams Racing
P
44 omg. 2 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Toro Rosso/Renault-aftale bekræftet Mercedes og Pirelli undersøges af FIA »