Ferrari er dårlige tabere

Der er ikke meget kammeratskab mellem Ferrari og Red Bull Racing. Det eneste de er enige om er, at Mercedes ikke burde have gennemført testen med Pirelli med deres nye bil og kørere. Ferrari er dårlige tabere.

Christian Horner . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/6 2013 klokken 11:06

Ferrari er dårlige tabere. Det siger Christian Horner til radioen ’Catalunya Radio’ som modsvar til Fernando Alonsos kommentar om, at det var Red Bull, der var dårlige tabere.

”Nej, det mener jeg ikke. I sport vinder eller taber man.”

”Og når man taber, så er man nødt til at arbejde hårdere, og ikke beklage sig over gule flag.”

Fernando Alonso udtalte om Red Bull Racing:

”Når man vinder nemt i mange år, så glemmer man hvordan man taber.”

Sebastian Vettel er med 36 points forspring til nærmeste forfølger godt i gang med at sikre sig sit fjerde og rekordskrivende mesterskab.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ecclestone støtter Pirelli McLaren vil have eksklusivret på Honda »