Mark Webber skifter til WEC og Porsche

Så er det officielt. Mark Webber skifter sin Red Bull racer ud med Porsches nye LMP1-prototype, og forlader dermed Formel 1 efter 12 år. En af årets måske dårligst bevarede hemmeligheder er nu bekræftet.

Mark Webber . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 27/6 2013 klokken 10:06

Så vil Mark Webber ikke mere. Efter års 'undertrykkelse' fra Red Bull Racings ledelse og Sebastian Vettel er det endelig blevet for meget for den hurtige australier, og det er derfor ikke en overraskelse, at Porsche i dag i en pressemeddelelse bekræfter ansættelsen af den tidligere Mercedes GT-kører.

På nuværende tidspunkt er skiftet ikke offentliggjort af Red Bull Racing eller Mark Webber, men kun af Porshe.

Mark Webbers karakteristiske hjelm vil kunne ses i en Porsche fra 2014 og årene frem.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Mark Webber udtaler:

”Det er en ære for mig at tilslutte mig Porsche i dets retur til topkategorien på Le Mans og i sporsvognsmesterskabet World Endurance Championship, og blive en del af holdet.”

”Porsche har skrevet racerhistorie som konstruktør, og står for uovertruffen teknologi og performance på højeste niveau. Jeg ser meget frem til en ny udfordring efter min tid i Formel 1.”

”Porsche vil uden tvivl have nogle høje målsætninger. Jeg kan næsten ikke vente med at køre en af de hurtigste biler i verden.”

Champagnen på andenpladen var bittersød, men den hjalp nok Mark med at træffe en beslutning.
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Porsche har allerede kørerne Timo Bernhard og Romain Dumas, samt den tidligere Toro Rosso fredagskører Neel Jani.

Marks kontrakt er flerårig. Webber har tidligere kørt GT-racing for Mercedes i 1998 og 1999, og har også deltaget i Le Mans i f.eks. flyveren Mercedes CLR.

Kort før Le Mans offentliggjorde Porsche billeder af den nye bils udrulning.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Perez: Jeg kører ikke for at blive populær Det spidser til for Alonso »