Silverstone var tæt på at se rødt

Race director Charlie Whiting var tæt på at beordre det røde flag i brug i gårsdagens GP, efter flere kørere oplevede dækeksplosioner.

Pirellis dæk . Copyright Pirelli

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 1/7 2013 klokken 18:07

Ikke bare en, heller ikke to, tre, men hele fire kørere oplevede igår at deres venstre bagdæk eksploderede forskellige steder på banen og i starten var det af uforklarlige årsager. Efter løbet blev der spekuleret i om curben på ydersiden af sving 4 og 5 kunne være en del af årsagen, men det er endnu ikke officielt bekræftet, da Pirelli stadig er igang med en omfattende undersøgelse.

Charlie Whiting blev interviewet umiddelbart efter løbet og udtalte, at han stærkt overvejede at gøre brug af det røde flag, grundet den alvorlige risiko.

"Det var meget tæt på at være blevet til rødt flag, det forekom mig at gøre det", udtaler Whiting til autosport.

"Jeg kan ikke give et specifikt svar på om ved hvilket nummer af fejl jeg ville have stoppet løbet. At sætte marshalls til at rydde alle vragdelene op var forbundet med stor risiko og det er ikke tilfredsstillende".

Som nævnt er Pirelli ved at undersøge deres dæk og årsagen til fejlene og undersøgelsen er stadig i gang. På den baggrund ønsker FIA endnu ikke at drage nogle konklusioner.

"Det er for tidligt at drage nogle konklusioner. Pirelli skal have lov til at undersøge dækkene med fejl og dem uden, for måske kan de finde noget som kan give os en forklaring på hvorfor det skete".

Dækproblemerne er naturligvis røget på toppen af dagsordenen hos sportsudvalget som er planlagt til at blive afholdt før Tysklands GP. Whiting ønsker dog en hurtigere løsning på situationen.

"Vi vil være over det, som den første ting i morgen (mandag red.). Pirelli skal analysere for at finde årsagen, men vi er nødt til at have en konklusion inden onsdag", slutter Whiting.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Rejsebeskrivelse, Le Mans 2013 kap. 1 Nu får Pirelli lov at teste »