Ansættelsesstop hos Lotus

Eric Boullier har offentligt meldt ud, at der ikke bliver lavet en kontrakt med en ny kører, før teamet er sikker på, at deres finansielle situation er rigtigt på plads. En løsning han ville have vist Räikkönen, men som han ikke ville vente på.

Eric Boullier og Romain Grosjean . Copyright Lotus-Renault GP

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/9 2013 klokken 09:09

”Jeg ønsker at få lukket den aftale, vi er i gang med omkring et langsigtet sponsorat, inden vi indgår en aftale med en ny kører,” kom det fra Boullier, som samtidig understreger, at holdet ikke er ved at gå konkurs, men blot ønsker en bedre stabilitet i fremtiden.

”Det var vores plan at have vist Kimi, hvad vi havde gang i, så han kunne se, at vi vil være mere stabile i fremtiden og får økonomien til at udvikle den racer, han ønskede.”

”Nu er forholdene anderledes, og Kimi har besluttet sig for at køre for Ferrari i næste sæson, og derfor giver vi os bedre tid til at få aftalen helt rigtigt på plads, inden vi ansætter en ny kører,” tilføjede Boullier.

”Når aftalen er på plads, skal vi se på en kører til den kommende sæson, samt til 2015, 2016 og 2017.”

”Om vi så skal have en ung kører ind, vi kan hjælpe med at udvikle eller en erfaren kører for et enkelt år, for derefter at se, hvad der er til rådighed, er der endnu ikke taget en beslutning om,” sluttede Boullier, som dermed uden at sætte navn på, siger at Massa helt klart fortsat er inde i billedet som erstatning for Räikkönen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kimi er pengegrisk Ny Concorde aftale på plads »