Bernie Ecclestone forsvarer sig i sag om korruption

Bernie Ecclestone stod i dag overfor højesteretten i London og skulle give sin forklaring omkring en sag om korruption, hvor han angiveligt har betalt op mod eller over 50 millioner dollars, for at kunne beholde sin position i Formel 1.

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 6/11 2013 klokken 16:11

Bernie Ecclestone og andre tiltalte sad i dag på anklagebænken i London. Baggrunden for høringen er en sagsøgning fra den tyske mediegruppe, Constantin Medien.

Constantin Medien hævder, at Formel 1, da BayernLB i sin tid solgte sine aktier i sporten, var undervurderet, og at de derfor ikke har fået udbetalt den reelle værdi.

Constantin Medien anklager endvidere Bernie Ecclestone for at have foretaget, hvad de kalder "et korrupt røverkøb" med henvisning til, at Bernie Ecclestone gennem betalingen har forsøgt at beskytte sin magtfulde position i sporten.

Korruptionen skulle have fundet sted gennem et samarbejde mellem Ecclestone og Gerhard Gribkowsky fra BayernLB.
Det hævdes, at Gribkowsky er blevet betalt op imod 44 millioner dollars for at sikre, at aktierne, der var ejet af BayernLB og i alt var på 47%, blev opkøbt af en investeringsgruppe udvalgt af Ecclestone, kaldet CVC Capital Partners, i 2005.

Onsdag udtalte Bernie Ecclestone sig for første gang i sagen og hævder, at han blev truet af Gribkowsky, der efter sigende ville underrette de britiske myndigheder om Ecclestones skatteforhold.
Ecclestone følte sig så truet, at han betalte Gribkowsky i omegnen af 16 millioner dollars for ikke at videregive oplysningerne.
Til det udtalte Ecclestone, at han var glad for at betale beløbet til Gribkowsky.

"Jeg var glad for at betale ham. Jeg ønskede at slippe af med ham og hans fjollede udsagn," sagde han i retten.

"Jeg betalte Gribkowsky, fordi han mente, at jeg var ved at blive rystet. Han antydede at han kunne og ville højst sandsynligt gøre det (underette myndighederne red.)

Bernie Ecclestones juridiske hold fastholder, at der er blevet udbetalt en konsulentbistandspakke til Gribkowsky, som efterfølgende blev dømt til otte år i fængsel for at tage imod betalingen, og at der altså ikke er tale om korruption fra Ecclestones side.

Constantin Medien har valgt at sagsøge Bernie Ecclestone og de andre tiltalte, heriblandt Ecclestones advokat Stephen Mullens og familiefonden Bambino Holdings. Beløbet skulle være på 144 millioner dollars.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari glad for deres nye vindtunnel Alonso kunne have været i Vettels sæde »