Adrian Sutil starter i 2014 sin syvende Formel 1-sæson. Det står fast, efter at Sauber F1 her til aften har udsendt en pressemeddelelse om, at de har rekvireret hans evner til næste sæson.
Adrian Sutil får i 2014 en ny farve skjorte at tage på.
Copyright Sahara Force India
En handel der har været undervejs længe. Monisha Kaltenborn fortæller, at Adrian tilbage i september besøgte fabrikken i Hinwil.
Adrian selv er glad for den tidlige julegave og ser frem til de nye udfordringer hos det schweiziske hold efter seks år hos Force India.
Ser man bort fra navneskiftet, så har Adrian Sutil kun kørt for et hold før i Formel 1.