Ny Ferrari hedder F14 T

Mere end 1.1 millioner afgivne stemmer har besluttet det navn, som Ferraris nye racer døbes, når den i morgen bliver vist frem for offentligheden. Fra Cuba til Grønland, naturligvis fra Danmark, og store dele af resten af verden er der blevet stemt.

Ferraris 2014-racer kommer til at hedde F14 T . Copyright Ferrari Media

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 24/1 2014 klokken 15:01

Der var hård kamp mellem specielt to navne, men da regnestykket blev gjort op var der 19.104 stemmer mere på F14 T end på F166 Turbo. Hele 208 forskellige lande har bidraget. Kimi Räikkönens comeback til Ferrari har helt sikkert givet flere stemmer fra Finland, der var det ottende mest stemmende land.

Mere specielt var stemmer fra for eksempel Ækvatorial Guinea.

Ferrari teamchef Stefano Domenicali udtalte:

”Det er rart at vide, at navnet på bilen er valgt af vores fans. Det utrolige antal stemmer viser, hvor populær Ferrari altid har været og vil altid vil forblive. Dette giver os endnu mere fremdrift til at gøre det godt i år.”

F14 T (eller F14T = FIAT) præsenteres i morgen klokken 14.30.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kevins McLaren præsenteret Dansk Motorsport Award 2014 »