Räikkönen: Vi ved, hvad vi skal gøre

Sidste år vandt Kimi i Australien, men selvom det langt fra gik lige så godt for finnen i år, er han stadig optimistisk – Han ved, hvad Ferrari mangler for at nå til tops.

Kimi Raikkonen . Copyright Ferrari Media

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 20/3 2014 klokken 10:03

Alonso blev 4’er og Räikkönen 7’er sidste søndag, da sæsonen for alvor blev skudt i gang:

Et resultat, der ikke var nær så godt som for et år siden. På trods af dette er Räikkönen optimistisk:

”Jeg tror, at i begyndelsen af sæsonen, med helt nye dæk og i endnu højere grad med en helt ny bil, er det vigtigste mål at gennemføre løbet.

Vi gjorde netop dét, og jeg var endelig i stand til at køre en hel løbsdistance med den her bil.”


Det er ikke første gang, Kimi har oplevet problemer i årets første løb, men denne gang ved han, hvad de mangler for at forbedre sig:


”Jeg har været med i det her game i lang tid, og jeg kan med sikkerhed sige, at dette absolut ikke er første gang, årets første løb er svært.

Vi har identificeret nogle generelle problemer, som vi skal løse i Maranello, og der er andre aspekter linket til min bils set-up, der omhandler det elektroniske bremsesystem (brake-by-wire, red.),” fortæller han.

Kimi Räikkönen tager det roligt. Copyright Ferrari Media

Ferrari har tidligere udtalt, at netop finjusteringen af det elektroniske bremsesystem er deres store udfordring i år. Kimi udtaler:


”At få systemet til at virke korrekt er helt klart noget, der bidrager til den generelle føling med bilen, fordi det giver en god effekt i indgangen til sving.

Det skal dog nævnes, at F14 T forbedrede sig gennem fredag og lørdag, og det havde ikke noget med konkurrencedygtigheden af bilen at gøre. at jeg ikke kom til Q3.”


Finnen ved dog også, at resultaterne ikke kommer natten over, men håbet er der:

”Vi er nødt til at bevare roen. Vi ved, hvad vi skal gøre, og hvordan vi forbedrer bilens ydelse.

Vi ved også godt, at denne udviklingsproces ikke sker natten over, så vi er nødt til at være tålmodige og fokusere på vores eget arbejde uden at se på, hvad de andre gør.

Jeg er sikker på, at hvis vi arbejder på den rigtige måde, vil resultaterne i det næste løb i Malaysia helt sikkert være bedre.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« ”Godt gået af Kevin” Mercedes som favorit er en overdrivelse »