Magnussen skal se Magnussen

Jan Magnussen vil være at finde i pitten, når vi i den kommende weekend skal se Kevin Magnussen forsøge at følge op på sin imponerende debut.

Jan Magnussen med det store smil på ved den festlige kørerparade. Le Mans 2013. . Copyright Jens Hvas

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/3 2014 klokken 11:03

I Australien skrev Kevin Magnussen historie, dan han blev den første dansker til at komme på podiet i Formel 1. Desværre måtte hans far, Jan Magnussen, måtte nøjes med at se med på TV.

Jan Magnussen kørte i sidste weekend selv løb og havde derfor ikke mulighed for at overvære sønnens debutløb, hvilket ifølge ham selv var ganske forfærdeligt.

”At være 10.000 km væk og se løbet på TV, var ikke så sjovt,” indrømmede Jan Magnussen i et interview, inden han steg på flyet på vej mod Malaysia, hvor der skal køres Formel 1 i den kommende weekend.

”Det er en situation, jeg helst ikke vil sætte mig i for tit, tilføjede han.

1994 Jan og Kevin. Copyright Finsens Forlag

”Jeg er meget imponeret over, hvor hurtigt han har fundet sig til rette i Formel 1, og hvor stærk han er til at blive ved med at forbedre sig.”

”De sidste par år har han været ekstremt hurtig, men nu har han formået at få hovedet med også, så han har et meget stærkt overblik.”

”Nu glæder jeg mig bare helt vildt til, at jeg skal se ham køre på nærmeste hold,” sluttede en glad Jan Magnussen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« MH370 større end Formel 1 Formel 1 i biografen »