• Forside

De første point til Scuderia Toro Rosso

Så lykkedes det endeligt for Scuderia Toro Rosso at få deres første point under USA's Grand Prix, der netop er overstået på Indianapolis Motor Speedway. Vitantonio Liuzzi kom ind på ottendepladsen, hvorimod teamets amerikanske kører, Scott Speed, udgik i det dramatiske uheld i sving 1.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 2/7 2006 klokken 22:07

Fra Scuderia Toro Rosso's pressechef Tomas Hofmann har vi modtaget følgende udtalelser.

Toni Liuzzi:
"Det er fedt – vi har før været tæt på,men nu fik vi holdets første point. Vi kan kigge fremad nu og håbe på flere."

"I starten var jeg bekymret for Scott, da jeg troede han måske var kommet til skade, indtil holdet fortalte han var i orden. Så kæmpede jeg med David Coulthard, men han var hurtigere end mig i andet stint. Vi er virkeligt tændt nu, og forhåbentligt kan vi fortsætte med at gøre fremskridt resten af sæsonen."


Vitantonio Liuzzi (Scuderia Toro Rosso) bliver fejret af hans hold.

Scott Speed
"Jeg havde igen en god start, og kom forbi Webber i første sving, men så faldt alt sammen. Det havde ikke ændret noget hvis jeg havde forsøgt at køre indenom eller udenom, da hele banen var blokeret af biler der væltede rundt på banen. Sådan er motorløb, og så længe det ikke er min skyld kan jeg ikke gøre noget ved det."


Vitantonio Liuzzi (Scuderia Toro Rosso) og Christian Klien (Red Bull Racing)