Intern sabotage hos Mercedes?

Nico Rosberg har været bedst placerede Mercedeskører under de sidste 3 løb, senest i Østrig, og er nu med 29 points forspring favorit til VM-titlen. Konspirationsteoretikere mener dog, at Nico Rosberg i Østrig fik ekstra hjælp fra Lewis Hamiltons mekanikere.

Hvis jeg nu blænder ham... . Copyright Daimler Benz

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 25/6 2014 klokken 12:06

Konspirationsteoretikere har kronede dage lige nu. En teori skulle være, at Mercedes AMG favoriserer Nico Rosberg som deres første verdensmester, og det hænger naturligvis sammen med Nicos tyske nationalitet overfor Lewis Hamiltons britiske.

Lewis Hamilton tabte mere tid i pitten ved sine to pitstops, end han var efter Nico Rosberg på banen, da det ternede flag faldt. Så ved marginalt langsommere pitstops kom Lewis Hamilton ud efter Nico Rosberg i stedet for i front af løbet.

Lewis Hamilton. Copyright Daimler-Benz

Om det har noget på sig? Lewis Hamilton sagde efter løbet i søndags:

”Jeg ved det ikke. Jeg er nødt til at kigge på feedbacken, og se hvad holdet siger omkring stoppene.”

”Naturligvis er det frustrerende, når man taber tid, fordi man konstant gør alt for at opnå en tiendedel her og en tiendedel der, så når man mister en stor mængde – to sekunder over to pitstops – så er det hårdt.”

Næste gang køres der på Silverstone og gangen efter på Hockenheimring. Denne skribent tør godt satse 100 på Hammy-sejr i England og tilsvarende Nico-sejr på Hockenheim.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sauber blev sauer Horner kræver svar »