Caterham F1 Team solgt

I en kort pressemeddelelse udsendt for kort tid siden bekræfter Caterham F1, at de har solgt holdet til et konsortium af schweiziske og mellemøstlige investorer, anført af Colin Kolles. Tidligere F1-kører får betydningsfuld rolle.

Kamui Kobayashi . Copyright Caterham F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 2/7 2014 klokken 16:07

Om det er Forza Rossa, som vi har hørt så meget om, eller om holdet får et nyt navn i 2015, kan vi ikke svare på endnu. Vi kan dog skrive, at Caterham F1 nu er blevet solgt, og at det kommer til at benytte de nuværende lokaler i den kommende fremtid.

Nuværende teamchef Cyril Abiteboul er opsagt med øjeblikkelig virkning, og i stedet skal tidligere F1-kører Christijan Albers, i samarbejde med Manfredi Ravetto, styre holdet.

Sådan kender vi desværre bedst Caterham for i år. Copyright Pirelli

Christijan Albers udtaler:

”Vi er klar over den store udfordring, der ligger foran os med kampen i bunden af mesterskabet, og vores mål nu er at gå efter tiendepladsen i 2014 mesterskabet. Vi er meget dedikerede til holdets fremtid, og vi vil sikre, at holdet får de nødvendige ressourser til at udvikle sig, vokse og opnå alt det, som det er i stand til.”

Der er mange spørgsmål lige nu, men pressemeddelelsen giver ikke svar på nogle af dem.

Det forventes dog, at Rio Haryanto stadig får den testdebut i testen næste uge, som det blev annonceret for få dage siden.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Dobbelt dansk på Silverstone F1 skal socialiseres »