Marco Sørensen tættere på Formel 1?

Saxo Bank direktøren Lars Seier Christiansen har meldt ud, at der kommer en nyhed fra dem i aften ca. klokken 22.30 på TV2. Lige der, hvor sporten starter.

Lotus . Copyright Lotus

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/8 2014 klokken 13:08

Under BMF1s tur i pitten på Silverstone, så vi Saxo Banks firmanavn hos Lotus Formel 1 holdet. Det var ikke så stor en overraskelse, men at det stod øverst og var større end de øvrige, var lidt af en overraskelse.

Lotus' sponsorvæg

Sæt det sammen med, at det forlyder, at Pastor Maldonado ikke længere har den økonomiske opbakning, han kom til Lotus med, kan det ikke udelukkes, at aftenens vigtige nyhed fra Saxo Bank, kan være at vi snart har endnu en dansker i Formel 1.

Saxo Bank har virkelig lagt sig i selen for at promovere Marco Sørensen over for Formel 1 feltet, så det bliver spændende at høre, om det allerede har båret frugt.

BMF1 vil følge med i TV2 Sporten i aften klokken 22.30!

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Eric Boullier: Vi skyder os selv i foden SAXO skuffelsen »