De er som fjender

Teamchefen for Mercedes, Toto Wolff, indrømmer, at Nico Rosberg og Lewis Hamilton's indbyrdes forhold har lidt meget under denne sæson, og at de to nu er som fjender.

Lewis foran Nico . Copyright Daimler Benz

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 16/9 2014 klokken 17:09

De to Mercedes duellanter har besteget kartingstigen sammen og har altid hævdet, at de to har haft et godt forhold til hinanden. Det er et forhold, der i den grad er blevet testet under denne sæson.

De har begge været involveret i flere episoder i kampen om verdensmesterskabet, og Toto Wolff indrømmer da også, at rivaliseringen har fået et nyk eller to op i løbet af sæsonen.

"Det har ændret sig fra, lad os sige, et venskabeligt forhold i begyndelsen af sæsonen til et meget intenst forhold, hvor det er som om, at det er blevet til, at de to nu er fjender, der slås om verdensmestertitlen", udtaler Wolff til BBC Sport.

"Det er en læringsproces. Begge kørere har igennem hele deres liv indstillet sig på at vinde verdensmesterskabet i Formel 1. Der har du det - de er i den samme bil, kæmper mod hinanden om trofæet og i sidste ende vil en af dem vinde, og en anden vil tabe. Det er en ny situation for dem, måske en meget vanskelig situation."

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Singapores GP: Vejrudsigten Hold øje med: Restriktionerne på radioen »