Sædet brændte under Magnussen

Du hørte sikkert Kevin Magnussen beklage sig under løbet i Singapore over, at der var meget varmt under hans sæde. Efterfølgende fik Kevin behandling for brandsår.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/9 2014 klokken 13:09

Kevin Magnussen underspiller selv de skader, han pådrog sig under løbet i Singapore. På Twitter skriver danskeren:

”Det er en smule overdrevet. Jeg var kun meget varm og svedig.”

Kevin Magnussen. Copyright McLaren Media

McLarens talsmand afviser dog dette, og siger, at Kevin blev behandlet for nogle ubehagelige brandsår.

”Kevin er en rigtig sej vikingedreng.”

Flere kørere var dog fysisk dårlige efter løbet. Dehydrering var den primære årsag, men også Sebastian Vettel havde mavekramper, da han sprøjtede med champagne på podiet.

RELATEREDE NYHEDER