Hold øje med: Keypoints på Interlagos

Banen er 4,309 km. lang og består af 15 sving. Banerekorden indehaves af Juan Pablo Montoya, der i sin Williams BMW i 2004 kørte tiden 1:11.473. Der er plads til 60.000 tilskuere på anlægget.

Banens karakteristika udtrykkes i form af dens mange snævre sving og elevation. Derudover betyder terrænets form, at banen både hælder indad og udad og tilmed har mange små bump og ujævnheder, som på hver omgang sætter materiellet og køreren på prøve.

Løbet starter i Tribunas sektionen og bevæger sig derpå ind i Senna S kombinationen, som i mange Grand Prixer har budt på spektakulære overhalinger. Svingkombinationen består af to sving, et langt venstre efterfulgt af et skarpere højresving. Hældning sker til venstre, hvilket tillader den bagfrakommende at dykke relativt sent ind i svinget under nedbremsningen, da den naturlige hældning hjælper køreren ind i svinget. En anden interessant detalje er, at banen begynder at gå nedad, efter at kørerne har passeret målstregen. Dette bidrager også til oplagte overhalinger, da bremsepunktet kan snyde køreren pga. højere hastighed og en god udgangshastighed fra sving 12, som vi kommer ind på senere. Værd at bemærke er også, at da sving to går til højre, kan den overhalede kører vinde sin position tilbage, hvis den bagfrakommende er kommet for langt over til højre og derpå får en skarpere vinkel ind i svinget og må sænke hastigheden. Den efterfølgende DRS zone kan også bidrage til at vinde pladsen tilbage.

Et andet sted på banen, som kan give køreren gode muligheder for overhaling er sving 7,8, og 9.
Sektionen her er meget snæver og svær, da elevationen er stor og svingende samtidig minder om sving på en go-kart bane. Svingene 7 og 8 er på det nærmeste bundet sammen af et højre knæk, som skaber et langt højresving, dog med relativt lav hastighed. Her kan man vinde mange hundrededele ved at ramme apex i sving 6 og 7 korrekt og samtidig have så meget hastighed som muligt med igennem de to kurver. Hvis det hele går op i en højere enhed, kan man med lidt held udbremse den forankørende i sving 8, hvis man har formået at skabe et fartoverskud.
Sving 9 er en skarp venstrekurve, der igen hælder til venstre. Man kan således, afhængig af grip og opsætning, forsøge sig med en overhaling på ydersiden, da bredden åbner svinget op. Man kan også udnytte sving 9 som et forsøg på et sling-shot, som særligt Fernando Alonso er kendt for og senest demonstrerede på Kevin Magnussen i Texas.

Det sidste punkt på banen er det føromtalte sving 12, Junction, som kan være dét sving, der afgør, om du vinder eller taber hurtigste omgang i kvalifikationen. Det var også i dette sving, at Hamilton sikrede sig titlen i 2008, da han overhalede en langsomt kørende Timo Glock. Venstresvinget ligger i en dal, og man skal derfor ramme apex perfekt, hvis man skal sikre sig maksimal hastighed på den efterfølgende stejle langside. Det er også her, at man kan sikre sig et godt udgangspunkt i sin overhalingsopsætning af en modstander og samtidig kan miste de afgørende hundrededele, specielt i fugtigt vejr, hvis man kommer for langt ud på den efterfølgende curb og mister grebet.
Disse tre steder på banen er oplagte steder at holde øje med under weekendens GP, da de uden tvivl vil få indflydelse og give masser af action.

/fl