Hamilton laver dokumentarfilm

Lewis Hamilton kan vinde VM i den kommende weekend, men han mener tilsyneladende ikke, at han kan klare den opgave uden lidt hjælp fra sine mange fans. Derfor laver Hamilton nu en dokumentarfilm - eller rettere sagt, hans fans laver en dokumentarfilm.

Lewis Hamilton . Copyright Daimler Benz

Af: Lea Petersen (2) (lap_old@bmf1.dk) d. 18/11 2014 klokken 14:11

"I get by with a little help from my friends." De kendte strofer fra Beatles-klassikeren "With a Little Help from My Friends" bliver muligvis nynnet på livet løs af Lewis Hamilton i denne uge. For briten er godt nok den førende i verdensmesterskabet, men titlen har han ikke sikret sig. Holdkammeraten Nico Rosberg ligger lige i slipstrømmen på manden med diamant-øreringene. Hamilton har derfor brug for al den opbakning, han kan få, og af samme grund opfordrer Mercedes-køreren nu sine fans til at vise ham deres støtte. Til det formål har Hamiltons fans nu mulighed for at dele videoklip af sig selv og deres Formel 1-relaterede oplevelser i dagene op mod sæsonens sidste Grand Prix. Videomaterialet skal efterfølgende bruges til en mini-dokumentarfilm om Hamiltons fans. I pressematerialet skriver Hamilton og hans presseteam, at:

"Vi beder dig - #TeamLH - om at filme og vise din støtte til Lewis i denne uge. I løbet af de næste par dage vil vi præsentere en række video-udfordringer, og vi beder dig i den forbindelse om at registrere dine oplevelser i tiden op til sæsonens sidste løb i Abu Dhabi. De bedste klip vil blive vist i en række kortfilm, som frigives i løbet af ugen, og efter løbet vil filmene blive sat sammen til en hel mini-dokumentar."

Hvis I ønsker det, kan i sende Hamilton jeres videoklip på denne hjemmeside: www.teamlhmovie.com.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sainz skal teste for Red Bull Mercedes frygter nedbrud »