Gutierrez og Nasr vil have fremtiden på plads

Flere kørere mangler at få fremtiden på plads, men to af dem forventer/vil have fremtiden på plads inden for de næste par uger.

Esteban Gutierrez . Copyright Haas F1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 28/10 2016 klokken 12:10

Flere kørere har deres sæde på plads til næste sæson, men der er en lang række kørere som ikke ved hvad de skal lave i næste sæson. Bl.a. de kørere kunne man nævne Marcus Ericsson, Kevin Magnussen, Jolyon Palmer, Felipe Nasr og Esteban Gutierrez. De to sidste kørere gider dog ikke vente ret meget længere, så derfor har mexicaneren været ude at sige, at han vil have sin fremtid på plads inden for de næste par uger, mens brasilianeren forventer at han kan præsenterer hvad han skal, når feltet kommer til Brasilien.

Esteban Gutierrez.
Copyright Haas F1


"Haas har været meget klare i medierne, så jeg ved at de vil vente et par løb mere, før de tager en beslutning. Derfor går vi med nogle overvejelser om en mulighed, som kræver at vi slår til nu, så vi kan ikke vente et par ekstra løb," lyder det fra Esteban Gutierrez.

Hans brasilianske kollega Felipe Nasr er dog en smule mere klar i spyttet, når han bliver spurgt om, hans fremtid.

"Vent til Brasilien, der håber jeg at kunne præsentere noget. Jeg arbejder hårdt på at få en aftale i land. Mine folk er i fuld gang med at skaffe mig et sæde, så jeg kan forhåbentlig snart offentliggøre noget," lyder det fra brasilianeren.

Felipe Nasr.
Copyright Sauber Petronas


Lige pt. er der ledige sæder hos Renault, Manor, Haas, Sauber og sidst men bestemt ikke mindst, Force India. Nico Hülkenbergs skifte til Renault har nemlig åbnet op for et ledigt sæde hos Force India, et sæde som stort set alle kørere uden kontrakt gerne vil have fat i. Felipe Nasr bliver da også rygtet til Force India, men hvad med Esteban Gutierrez? Hvis Haas ikke vil beholde ham og Carlos Slim køber Force India, så kunne Gutierrez og Sergio Perez vel sagtens komme til at danne par på Force Mexico.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Rosberg og Bernie er gode venner igen Kevin siger hallo, Halo »