Ferrari opfandt den og Pierre Gasly var den første ikke Ferrari-kører til at teste den, men det er ved at være lang tid siden. Nu bliver Halo sikkerhedsanordningen efterhånden testet hver løbsweekend og denne gang er det så vores egen Kevin Magnussen som skal teste den. Renault har nemlig monteret anordningen på danskerens bil, så danskeren kommer til at teste den under den første frie træning som bliver kørt om en lille halv times tid.
Kevin Magnussen.
Copyright Renault Sport
Det vides ikke, hvor meget Kmag skal køre med halo-anordningen, men det normale har været, at den er blevet testet på en installationsomgang inden, den så er blevet pillet af igen. En ting er dog sikkert, det bliver spændende at høre, hvad Kevin Magnussen har at fortælle om oplevelsen bagefter, så hold øje med BMF1.dk, så bringer vi Jer Kevins vurdering lige så snart den dukker op.