Mexicanske Sergio Perez har gjort sit arbejde rigtig godt hos Red Bull.
Derfor kan mexicaneren nu glæde sig over, at han bliver hos Red Bull til og med 2024.
Det oplyser Red Bull på deres
hjemmeside.
Sergio Perez har i alt vundet 3 løb, hvoraf 2 har været for Red Bull. I den samlede stilling ligger Perez 15 point efter Verstappen og sølle 6 point efter Leclerc.
Sergio Perez foran Charles Leclerc. Emilia-Romagnas GP 2022
Copyright Red Bull Contentpool
Med Sergio Perez’ kontraktforlængelse lukkes døren imidlertid for andre håbefulde kørere – ikke mindst Pierre Gasly, som gerne ville have haft chancen hos Red Bull – igen.
Der har tidligere været tale om, at Gasly og Ricciardo bytter cockpit i løbet af sæsonen, men indtil videre har det kun været løse rygter.
AlphaTauri er som bekendt Red Bulls junior-team, og det giver næppe mening at have en ”gammel” kører som Ricciardo sidde i et sæde, som burde gå til unge talentfulde kørere som Jüri Vips og Liam Lawson.
Den nye kontrakt til Perez betyder sandsynligvis også et farvel fra Gasly til Red Bull-familien, da hans kontrakt med AlphaTauri udløber ved udgangen af 2023.