Symonds bakker Horner op

Christian Horner mener at de nye radioregler er direkte latterlige og nu bakkes han op af Pat Symonds fra Williams.

Pat Symonds . Copyright Formula1.com

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 11/7 2016 klokken 16:07

Det helt store samtale emne oven på løbet i går, er den episode, hvor Nico Rosberg fik råd/hjælp fra pitten til hvordan han skulle holde bilen kørende. Det var et klar brud på de nye radioregler, så derfor var der mange som ventede i spænding på den straf der eventuelt ville komme. Den straf ville nemlig sætte retningslinjerne for, hvad der ville ske hvis man brød reglerne i fremtiden. Straffen blev dog ikke så hård som mange havde ventet, den var nemlig "kun" på 10 sekunder. Den straf mener nogen er for lille, så derfor har flere været ude at kalde radioreglerne for direkte latterlige.

Christian Horner
Copyright Red Bull Contentpool


Tidligere i dag var det Red Bulls Christian Horner, som var ude med riven og nu bakkes han op af Pat Symonds fra Williams.

"Vi kender reglerne rimelig godt ude på pit væggen, men vi har stort set debatter under hvert løb om, hvordan vi skal reagere i en given situation. Det giver bare ikke mening det skal være sådan, heller ikke når man ser på straffen for at bryde reglerne. Tænk på stakkels Sergio Perez i Østrig, her kørte han galt og smadrede en bil, fordi teamet ikke måtte fortælle ham at hans bremser var færdige. Det giver jo ingen mening," lyder det fra Symonds.

Pat Symonds
Copyright Formula1.com


De nye radioregler blev indført for godt og vel et år siden, men de er senere blevet strammet endnu mere op, lige inden sæson start. Pointen med reglerne er, at kørerne skal køre bilen selv uden hjælp fra teamet. Den ide er naturligvis god nok, det dur bare ikke at reglerne kan fortolkes på mange måder og at det kan ende med at skade nogle kørere.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Haas i problemer under løbet Hvem er de unge løver? »