Trods debutfiasko – Horner tror på Gasly

Det blev ikke den mest prangende debut for Pierre Gasly, da både kvalifikation og løb gik i frø for franskmanden. Giv ham nu tid, siger Red Bulls teamchef.

Pierre Gasly . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 18/3 2019 klokken 21:03

”Jeg synes, at han kørte et godt løb,” lød det fra Red Bulls teamchef Christian Horner, da han blev spurgt, hvad han mente om Pierre Gaslys debut hos teamet med de røde tyre på motorcoveret.

Den udlægning er der utvivlsomt delte meninger om.

Foruden en utilfredsstillende P17 i kvalifikationen måtte den unge franskmand yderligere lide den tort, at han ikke kunne komme forbi en heroisk kæmpende Daniil Kvyat i søsterteamets ene Toro Rosso-racer, hvormed Red Bull-køreren lige nøjagtig sluttede udenfor pointene på P11.

”Han skal bare have en weekend, hvor det hele spiller for ham. Han har forberedt sig perfekt op til løbet og givet stærk feedback,” lød det fra Horner efter løbet til Autosport.

Vintertest BarcelonaGasly kørte et godt løb, mente Horner.
Copyright Red Bull Contentpool


Ifølge teamchefen var det faktisk ikke Gasly, som var langsom. Det var fordi han var uheldigt fanget bag biler, som kunne gøre brug af deres DRS og derfor var hurtigere.

”Uheldigvis endte han med at hænge på det DRS-tog,” forklarede Red Bull-chefen.

Gasly var ikke overraskende helt enig med sin chef.

”Med en start på P17 vidste vi, at det ville blive mere end vanskeligt at komme i top-10 på en vanskelig bane som denne,” lød det forklarende fra den 23-årige franskmand.

”Sidste år var der bare fire overhalinger, mener jeg, og i år var der vel ikke flere,” fortsatte Gasly.

Gasly venterDer var kulfiberrester i frontvingen, fortalte Gasly.
Copyright Red Bull


”Jeg gav den virkelig alt hvad jeg kunne, men det rakte desværre ikke til pointene.”

Selv om han erkendte, at Toro Rosso var pænt hurtige, mente den nye Red Bull-kører dog også, at der måske var en helt anden forklaring på, at han ikke kunne komme forbi Kvyat.

”Efter løbet fortalte de mig, at jeg havde kulfiberrester siddende i frontvingen.”

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 2. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas
S
M
1T25:27.325 1 26
2. 1. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas
S
M
1T25:48.211 1 18
3. 4. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
M
1T25:49.845 1 15
4. 3. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
S
M
1T26:24.434 1 12
5. 5. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
S
H
1T26:25.555 1 10
6. 7. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
S
M
1T26:54.481 1 8
11. 17. Pierre Gasly Oracle Red Bull Racing
M
S
57 omg. 1 0
12. 8. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
H
57 omg. 1 0
16. 19. George Russell Williams Racing
M
S
56 omg. 1 0
17. 20. Robert Kubica Williams Racing
H
M
S
S
55 omg. 1 0
DNF / Ikke-fuldførte
18. 6. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
S
M
29 omg. 1 0
20. 18. Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team
S
9 omg. 1 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Australiens GP: Dagen derpå Albon skulle have point »