Williams fortsætter med samme kørere

Kørermarkedet startede tidligt i dette års 2020-sæson. Ferrari åbnede ballet med at annoncere Vettels afgang, og nu har Williams bekræftet, at de fortsætter med George Russell og Nicolas Latifi.

Williams duoen i 2020 . Copyright Williams F1

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 16/7 2020 klokken 23:07

Mange Formel 1-eksperter ser et stort lys i den unge brite George Russell, og det har tidligere været på tale, at han skulle erstatte Valtteri Bottas hos Mercedes, men der er nu flere og flere rygter om, at Valtteri Bottas
fortsætter hos Mercedes
, og det lukker døren for den tidligere Formel 2-vinder.

Den 22-årige englænder underskrev nemlig en tre-årig kontrakt tilbage i 2019 og det betyder, at hans kontrakt udløber efter 2021-sæsonen, og holdchefen, Claire Williams, var meget klar i mælet om hans fremtid hos det hæderkronede hold, ifølge Russell.

Russell i paddock i ØstrigRussell i paddock i Østrig
Copyright Williams F1


“Clarie var fast besluttet om, at hun ikke var villig, eller ikke klar til at give slip på mig, og i sidste ende har jeg en kontrakt hos Williams,” lød det fra det unge stjernefrø ifølge Formula1.com .

George Russel blev også spurgt om, hvorvidt han var skuffet over ikke at skifte til Mercedes efter denne sæson.

“Jeg er ikke skuffet over Mercedes overhovedet.”

Nicholas Latifi skrev også en treårig kontrakt med Williams forud for denne sæson, og han bekræfter også, at han kører for teamet i næste sæson. Canadierens kontrakt hos Willams udløber først i år 2022.

“Jeg har en flerårig aftale med holdet, så ja jeg vil også være med på holdet i 2021,” udtalte den 25-årige canadier.

Latifi i nye farverLatifi i nye farver
Copyright Williams F1

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Magnussen lancerer ny webshop Vettel dementerer – delvist »